Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Schiøtz: Overgangsalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Schiøtz.
lig het». Personligheten maa studeres naturvidenskabelig.
Detalj-planlæggelsen bør hensigtsmæssig gaa ut fra hver enkelt
av personlighetens fire komponenter intelligens, viden
(kundskap), temperament og karakter. (Cfr. R. Vogt, 1. c.)
Finder fremtiden en endnu bedre inddeling hvilket for tiden
tør være vanskelig har man at begynde paa igjen.
Med hensyn til intelligensen beror denne paa sammen
fatning, sammenstilling, sammenligning o. s. v., hvilket betinger
kritik og opfindsomhet i nye situationer. For intelligensen i
denne forstand har man nu efter Binet Simons grundlæggende
arbeide, ført videre av Terman og mange flere, standar
diserte metoder for maaling. Det og det alderstrin klarer
normalt de og de efter masseundersøkelser standardiserte
intelligensprover, som er søkt giort uavhængig av skolekund
skaper o. s. v. Naar en helt uerfaren læser om disse prøver
første gang, kan han synes at enkelte er urimelige eller litet
skikket. Merk da den enkle ting, at de kan «synes» saa
urimelige de vil. Det er ikke det det kommer an paa.
<Probieren steht tiber studieren». Prøverne er standardisert
og har vist sig paa det eller det alderstrin at magtes av en
viss stor procent av aarsklassen. Man bestemmer herav
individets «intelligensalder» og denne i forhold til levealderen
kaldes intelligenskvotient. Den sidste betegnelse er et daarlig
ord, da det i virkeligheten er intelligensalderen i procent av
levealderen man bestemmer. Forf. herav hævder at det burde
hete intelligensprocent. Eks.: En 10-aars gut staar intellektuelt
paa 8-aars trinnet. Hans «intelligenskvotient» sies da at
være 80. Men i virkeligheten erjo dette en ren procentberegning.
Endskjønt intelligensmaalinger med fuld ret tør betegnes
som det største fremskridt der overhodet er gjort inden
psykologien, maa man selvfølgelig huske paa at ingenting er
fuldkomment og siet ikke en saa ny metode. En videre
utarbeidelse er selvsagt nødvendig, og her kan der trods
de store fordele man allerede har hat av de endnu ufuld
komne metoder være grund til at paapeke en ganske slem
feil som er gjort ved starten og senere opretholdt, nemlig den
at man har standardisert prøver for «12-aars barn» o. s. v.
istedenfor at undersøke hvert kjøn for sig. Betegnelser som
«12-aars barn» maa utgaa av pædologien, det er en grund
falsk indstilling, hvad vi før har paapekt. Med de nuværende
484
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
