Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sem Sæland: Holder vi maal med vore nabofolk i naturvidenskap og teknik?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sem Sæland.
I virkeligheten er det dampmaskinen i sin første
fuldt arbeidsdygtige form, som staar likeoverfor den tilsvarende
utformning av forbrændingsmotoren.
Samtidig med at vi fik vort første dampskib fik nemlig
England sin første jernbane, og det den første i verden. Og
samtidig med, at forbrændingsmotoren driver luftskibet over
Polhavet bærer den ogsaa aeroplanet til Nordpolen. Den
holder paa at erobre trafikken paa alverdens landeveie og
konkurrerer med dampmaskinen tilsjøs.
Med dampmaskinen rykket teknikkens tidsalder alt det
som har særpræget det 19de aarhundredes kultur fra andre
tiders ind hos os. Under dampmaskinens regime har denne
kultur faat sin videre utformning. Og nåar vi ser fremover,
aner vi paa den anden side allerede bak forbrændingsmotoren
en ny tid og en ny kulturform. Saavidt vi kan forståa vil
den gjøre os endda mer avhængig av mekanisk energi end
vi er nu. Den vil gjøre os i langt høiere grad end nu til
suveræne herrer over avstandene her paa jorden. Og den
vil gjøre landstrækninger som hittil har ligget übrukt, uten
for det civiliserte livs rækkevidde, tilgjængelig for fast bo
sætning.
Mellem begge grænsepælene endelig ligger en verden av
videnskabelig arbeide et aarhundredes systematiske forsknin
ger over det mest centrale avallenaturvidenskapensproblemer,
problemet om energien og hvordan vi fordelagtigst kan
utnytte den.
En genial autodidakt, instrumentmakeren James Watt,
konstruerte dampmaskinen, en anden genial autodidakt, fyr
bøteren Georg Stephenson, bygget det første praktisk
brukbare lokomotiv i konkurranse med en anden mand fra
teknikkens praktiske skole, svensken John Eriksson.
Bak forbrændingsmotoren derimot ligger en vældig viden
skabelig tankebygning, en av de vældigste menneskeaanden
har bygget, den mekaniske varmeteori.
Jeg begyndte med at frem hæve, at baade dampskib og
luftskib, eller om vi heller vil dampmaskin og forbrændings
motor, kom til os utenfra; men at vi har forståat at bruke
dem begge side om side med dem vi fik dem fra.
Det kan da synes paafaldende, at vi ikke møter nogen
virkelig nyskapende norsk indsats i arbeidet paa at fornedre
490
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
