Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sem Sæland: Holder vi maal med vore nabofolk i naturvidenskap og teknik?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holder vi maal med vore nabofolk i naturvidenskap og teknik?
dampmaskinen eller dampskibet, om vi følger utviklingen frem
til vor egen tid. Vi faar uvilkaarlig indtryk av, at vi paa
disse omraader ialfald og i den tid som ligger bak os
ikke har hat samme evne til at ta del i den nyskapende teknik
som til at ta de nye opfindelser i bruk, nåar de engang har
foreligget færdige.
Vi har t. eks. hævdet vor stilling som sjøfarende nation
ogsaa efteråt dampen avløste vinden som drivkraft, og hævdet
den med glans tør vi vel si. Men vor skibsbygning har vi
ikke kunnet holde oppe. I seilskibenes tid bygget vi praktisk
talt alle vore skuter seiv, men nu kjøper vi dem for det meste
av andre baade dampskibe og motorskibe og med dem de
opfindelser som ligger i dem.
Aarsakerne til disse forhold er selvsagt høist mangfaldige,
og det er ikke min hensigt at analysere alle enkelte faktorer
som her spiller ind. Men blandt disse tror jeg, og vil prøve
at vise, der er en, og denne ene en ganske væsentlig, som
er altfor litet paaagtet. Det er samspillet mellem teknik og
naturvidenskap i sin almindelighet og i forbindelse hermed
den stilling naturvidenskaperne har hat her i landet i disse
samme 100 aar.
En ydre omstændighet maa jeg da først peke paa. Vi fik ikke
som vore nabolande en høiere polyteknisk læreanstalt i
det rette historiske øieblik, men 3A aarhundrede försent. Vi
skulde hat den samtidig med dampmaskinen og med teknikken
seiv. Den vilde da ha vokset sig organisk sammen med al
anden aandsvirksomhet i landet. Den vilde ha bidrat til at
gi denne et alsidigcre præg end den har hat.
Flere av Universitetets lærere og andre fremsynte mænd
som Herman Foss og Jonas Anton Hjelm föreslog
ogsaa dette for 100 aar siden. Og at det ikke gik efter deres
forslag har gjort sit til, at vort folks evner og interesser har
ikke i samme grad som hos vore nabofolk været rettet mot
eksakt naturforskning, før teknikkens nydannelsestid var
forbi. Vor intellektuelle kraft har vi sat ind paa andre ora
raader, helst der hvor den enkelte begavelse har kunnet
gjøre sig gjældende uten organisert samarbeide med andre.
Vi har ikke som Danmark hatnogen Hans Christian
Ørsted. Foruten sin verdenshistoriske betydning som op
dageren av elektromagnetismen var han i sit eget land det
491
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
