Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sem Sæland: Holder vi maal med vore nabofolk i naturvidenskap og teknik?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sem Sæland.
sætninger paa processer som förekommer i naturen seiv.
Disse varmeteoriens hovedsætninger, loven om energiens ufor
gjængelighet og loven om entropien, er fysikkens store lys
kaster. De kan anvendes med samme fordel for at opklare
principperne for dampmaskinen eller forbrændingsmotoren,
som til at belyse den fine mekanisme vi har i kraftvirknin
gen mellem legemernes molekyler eller mekanismen ved de
kemiske reaktioner. Det sidste var det Guldberg anvendte dem
til. Resultatet av hans arbeider paa dette omraade, støttet
ved de mange parallele eksperimenter som samtidig blev
utført av hans kollega, professor W a age blev den be
rømte Guldberg-Waages massevirkningslov. Denne
lov har git læren om de kemiske reaktioner et fast fysikalsk
grundlag og har hat epokegjørende betydning for den fysikalske
kemi og derigjennem for hele den moderne kemiske tekno
logi. Det er vel faa opdagelser i kemien som alt ialt har hat
større betydning netop for teknikken.
Begge disse store forskere, C. A. Bjerknes og Cato
Guldberg, er imidlertid ensomme skikkelser i vor viden
skap. Guldberg hadde ingen egentlig videnskabelig elev,
C. A. Bjerknes bare en, hans egen søn. Uten ham var for
modentlig ogsaa bare endel av farens arbeider kommet frem.
Det er fristende at tænke paa hvilken betydning disse
to mænd kunde ha hat for os og for de videnskaper de ar
beidet i, om forholdene ved vort universitet eller i landet i
deres tid hadde været saa rummelige, at de begge hadde
kunnet danne skole. Kanske vort universitet da vilde blit
et av brændpunkterne for den fysikalske kemi; kanske kunde
vi ha hat en væsentlig andel i den teoretiske og tekniske
utformning av aeroplan og luftskib? Men endnu var der i
landet ikke grobund for en slik fysisk og kemisk skole.
De halv hundrede aar som følger fra den tyske læge,
Robert May er i 1842 indførte loven om energiens uforgjæn
gelighet kan vi i fysikkens og teknikkens historie kalde
termodynamikkens tid. I denne tid blev, som jeg alt har
nævnt, den mekaniske varmeteori eller termodynamikken
utformet. Jeg har netop kaldt dens to hovedlove fysikkens
lyskaster; den er i virkeligheten baade fysikkens og al
naturforsknings faste midtpunkt. Ved hjælp av den vet
vi ogsaa nu, for at komme tilbake til dampmaskinen, at
496
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
