Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sem Sæland: Holder vi maal med vore nabofolk i naturvidenskap og teknik?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Samtiden. 1926.
Holder vi maal med vore nabofolk i naturvidenskap og teknik?
denne trods alle de tjenester den har gjort menneskene, ikke
bare har været og er en haabløs ødsel og uøkonomisk tjener,
men tillike at den aldrig vil kunne bli noget andet. Den
vil altid komme til at fraadse i energi. Den vil aldrig kunne
gi os tilbake som nyttig arbeide mere end høist fjerdeparten
av det den seiv fortærer. Og spørsmaalet om at gjøre den
endnu mere fuldkommen end den nu er, er derfor heller
ikke længer saa vigtig som spørsmaalet om at bli kvit den
og faa den erstattet med andre kraftmaskiner. Termodyna
mikken har overhodet stillet frem for os i fuld klarhet det
nye store problem, hvordan vi paa bedste maate skal holde
hus med det dyrebare energiforraad vi har her i verden
og ikke unødig bruke op denne fremtidens arv. Ogsaa i
denne forbindelse ser vi bak forbrændingsmotoren et haab.
Termodynamikken formidlet og forberedte endelig den
vældige utvikling av elektricitetslæren og elektroteknikken
som vi har oplevet i vor tid. Denne utvikling har for
øvrig foregaat ad to forskjellige veie. Den ene er den teo
retiske utformning av læren om det saakaldte elektromag
netiske kraftfelt, d. v. s. læren om de elektriske og magnetiske
kræfter seiv og deres virkninger. Denne kulminerte saa at
si, da Henrik Hertz ved direkte forsøk paaviste eksistensen
av de elektromagnetiske svingninger i rummet.
Den anden vei er den som har sit utgangspunkt i opdagel
sen av katodestraalerne. Begge steder var vi med fra først av.
Den nye elektricitetslære som allerede Faraday hadde
lagt grunden til, som deretter fik sin vældige teoretiske ut
formning av den store skotte Clerk Maxwell og som slog
avgjørende igjennem ved Hertz’s opdagelse av de elektro
magnetiske svingninger, var bedre forberedt hos os end de
fleste andre steder netop ved C. A. Bjerknes. Og det blev en
elev av C. A. Bjerknes og Hertz, vor nuværende professor
V. Bjerknes, som kom til at opklare i denne nye lære netop
det led som man fremfor alt maatte ha klarhet over for at
kunne anvende de elektromagnetiske svingninger i teknikken.
Dette led var den elektriske resonans. Bjerknes’s avsluttende
teori om den elektriske resonans kom ut to aar før Marconi
tok ut sit første patent paa traadløs telegrafering. Denne teori
indeholder de grundlæggende formler som den senere traad
løse teknik har hat bruk for til at maale dæmpningsforholdene
497
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
