Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sem Sæland: Holder vi maal med vore nabofolk i naturvidenskap og teknik?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sem Sæland.
Betingelserne for at være konkurransedygtige i den tid
som kommer er imidlertid ikke de samme som de har været.
Kravene er skjærpet. James Watt kunde i sit arbeide med
at forbedre dampmaskinen bygge paa enkle forsøk han seiv
gjorde over vanddampens egenskaper. Han ante ikke engang
de principper som ligger til grund for overgangen fra varme
energi til mekanisk energi. Men den som nu vil gjøre sig
haab om at kunne indføre væsentlige forbedringer ved damp
maskinen eller ved forbrændingsmotoren maa, som jeg alt
har betonet, beherske termodynamikkens love fuldt ut. Den
gamle teknik kunde nøie sig og nøiet sig med at ta
i bruk de love og kjendsgjerninger som fysikken og de andre
saakaldte «rene» videnskaper la fuldt til rette. Avstanden
mellem den store videnskabelige opdagelse og den prak
tiske opfindelse som utnyttet opdagelsen var gjerne stor.
Den avstand er blit kortere og kortere.
Der gik 80 aar fra Denis Papin i sin dampgryte studerte
vanddampens evne til at utføre mekanisk arbeide til James
Watt konstruerte dampmaskinen i 1765, og der gik 30 aar
fra Faraday opdaget den elektromagnetiske induktion til
Werner Siemens konstruerte den første dynamomaskin og
med den skapte grundlaget for elektroteknikken i 1867. Men
det tok bare 7, eller jeg kan kanske si 10 aar, fra Hertz
opdaget de elektromagnetiske svingninger til Marconi ut
nyttet denne opdagelse i den traadløse telegrafi.
Og nu driver de store verdensfirmaer paa nærsagt alle
teknikkens omraader egne forskningsinstitutter og laboratorier.
Her arbeider teoretiske videnskapsmænd haand i haand med
skapende ingeniører og praktiske teknikere. Her soker man
ikke bare at gjøre opfindelser, men ogsaa rene videnskabelige
opdagelser.
Grænsen mellem teknikkens og videnskapens arbeidsom
raader blir stadig mere utvisket. Det har længe været saa i
kemien. Det er blit saa ogsaa i fysikken og sikkerlig i mange
andre grener av naturvidenskaperne. Ikke mindst som følge
av krigen er kartet over naturvidenskapernes verden likesom
det virkelige Europa-kart blit forandret. Vi har faat store
grænselande, med høist uklare suverænitetsforhold, hvor skil
tet mellem teknik og videnskap er ganske svævende. Og det
er netop fra disse grænselande vi i fremtiden maa vente de
500
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
