- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syvogtredivte aargang. 1926 /
505

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Nyquist: Essay over Napoleon - Napoleons forhold til kvinder i og utenfor sit egteskap

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I et brev til en veninde skriver Josefine:
Essay over Napoleon.
«Barras vil endelig at jeg skal gifte mig med generalen
han vil da gi ham kommandoen over Italien-arméen.
Igaar, da jeg nævnte denne begunstigelse for Bonaparte, sa
han til mig: Tror disse folk virkelig at jeg har behov for nogen
protektion for at komme frem. De kan sandelig være lykkelige
om jeg senere vil hjælpe dem. Jeg har min sabel, og med
den skal jeg komme temmelig langt.»
Her faar man et ganske godt indblik i Napoleons ærgjer
righet, stolthet og übegrænsede tillid til sin egen stjerne.
For Josefine var egteskapet med Napoleon utvilsomt den
rene spekulation. Hun sat der som enke med to umyndige
barn og i økonomiske kaar, som ikke paa langt nær gjorde
det mulig for hende at faa sine livsvaner tilfredsstillet. Man
har endog av den grund beskyldt hende for at ha været den rike
Barras’ elskerinde. Det skulde saaledes ikke synes saa urime
lig om hun mere end gjerne indgik et nyt egteskap, nåar dette
gav hende utsigt til at opnaa en baade socialt og økonomisk
set fremtrædende stilling. Napoleon var jo dengang anset for
en fremtidens mand.
Men socialt endnu noksaa übehjælpelig og uten nogen
særlig ydre charme mager og liten som han var, kunde
han vanskelig paa den tid fremkalde nogen erotisk følelse hos
den feterte Josefine. Med sin medfødte store träng til erotik
paa den ene side og sin ikke mindre store forfængelighet paa
den anden side, hadde Josefine naturligvis ikke let for at ta
standpunkt i denne sak. Hun svinget som et siv mellem
hjertets og hjernens indflydelse mellem følelse og beregning.
Endelig tok hun en rask beslutning og skrev følgende brev
til Napoleon :
«De kommer ikke mere og besøker en veninde, som nærer
dype følelser for Dem. De har ganske forlatt hende. De gjør
hende uret; ti hun er Dem meget varmt hengiven. Kom til
mig imorgen ved 7-tiden og spis middag hos mig. Jeg har
behov for at se Dem og tale med Dem om vore fælles inter
esser. God aften, min ven, og en deilig kys.» Her ser man
den rutinerte selvsikre dame, som søker at indfange den unge
uerfarne. Man sporer ingen virkelig dype, varme følelser, trods
de tilsyneladende vakre ord. De har ikke det intuitionens stem
pel, som er et ufråvikelig tegn paa dyp kjærlighet.
505

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:35:08 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1926/0513.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free