Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Nyquist: Essay over Napoleon - Napoleon som samfundsmenneske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Nyquist.
finanser. Han sørget altid for at store summer fløt ind i
statskassen.
Mens den franske stat under revolutionen hadde befundet
sig paa fallittens rand, fyldtes nu efterhvert statskassen under
Napoleons regime. Seiv i 1814 efter de mange krige var
der en disponibel beholdning av hele 470 millioner fres.
Her skinner statsmanden igjennem. Folk som Pichegru,
Hoche, Moreau, Jourdan, Massena m. fl. kunde nok ogsaa
fremvise seierrike felttog, men de befattet sig udelukkende
med de militære operationer og sin egen og troppernes be
rikelse. De statsøkonomiske opgaver hadde ligget dem saare
fjernt.
Napoleon var alsidigere. Og dette i forbindelse med hans
enestaaende organisationstalent var det som gjorde at det franske
folk i ham saa befrieren. Alle, seiv den mest yderliggaaende
revolutionære, begyndte litt efter litt at ønske sig tilbake til ord
nede forhold fra revolutionens anarkiske tilstand. Kun royal
isterne holdt paa Bourbonnernes tilbakevenden, men disse var
takket være guillotinen og emigrationen i en avgjort minoritet.
At Napoleon efterhvert aapner Frankrikes grænser for
royalister, jakobinere etc. og spreder forsoning inden det
franske folk, viser ogsaa hans statsmandskløkt.
Av statshensyn søker han ogsaa at vinde pavens gunst.
Skjønt han seiv i bund og grund nærmest var ateist efter
alt at dømme, favoriserte han dog kirken som en av stats
samfundets store støttepillarer.
Napoleon var desuten i besiddelse av fin psykologisk
tæft hans proklamationer til folk og hær var igrunden
mesterlige saavel i form som i indhold.
For os nordboer kan de muligens synes litt affekterte.
De passet imidlertid udmerket for det varmblodige franske
folk, som har behov for svulstige og lyriske vendinger med
da gloire» som rød traad.
I samme retning virker ogsaa Napoleons evne til at
omgaaes folk av alle stænder. Hvorledes forstaar han ikke
med en kort bemerkning til soldaterne under en inspektion
at gi dem indtryk av, at han nærer interesse for hver en
kelt, det være høi eller lav!
516
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
