Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Hagerup Bull: Fra 1905. Erindringer og betragtninger. VI. Kongevalget - 1. Den danske tronkandidatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra 1905.
dengang; men nåar han ikke kom, da skyldtes det forhold,
som hverken han eller vi kunde raade over.>
I tilslutning til professor Friis som dengang, i 1906,
rigtignok intet særlig visste om dette —, synes hr. S. at ville
stemple denne uttalelse som «løgn». Og han gjør videre
gjældende at om prins Carl sommeren 1905 hadde fulgt kaldet
fra Norge, vilde det ha været «landsforræderi», idet han som
dansk prins hadde den übetingede pligt først og fremst at
vareta Danmarks interesser, og hans komme da vilde vakt en
storm av raseri i Sverige.
Den citerte uttalelse er imidlertid helt ut rigtig. Forhand
lingerne om prins Carls kandidatur kom ut over sommeren
til at dreie sig ogsaa om, hvorvidt man straks kunde faa ham
valgt til konge. Og dette strandet ikke paa nogen uvillighet
fra prinsens side.
Sammenhængen med at forhandlingerne tok denne ven
ding er ogsaa let at indse. Kunde man ved straks at foreta
et kongevalg faa flere eller færre magters anerkjendelse, vilde
vor stilling i flere henseender bli bedre. Dels var anerkjen
delsen som før paapekt i og for sig ønskelig. Dels vilde vi
kunne føre de nødvendige forhandlinger med Sverige paa
mere like fot, saafremt de fra vor side maatte foregaa i en
saaledes anerkjendt konges navn.
Prinsen stillet imidlertid som vilkaar, at det danske konge
hus og den danske regjering skulde gi sit samtykke. Et saa
dant samtykke som selvfølgelig ogsaa vilde være betingel
sen for at vi skulde opnaa den anerkjendelse vi tilsigtet
viste det sig sluttelig umulig at opnaa. Men om vi hadde
faat det, antar jeg ingen vilde kunnet snakke om «landsfor
ræderi». I virkeligheten var prinsens holdning like lojal
overfor Danmark som imøtekommende overfor os.
Hr. S. har imidlertid fundet ut at prinsens samtykke
bare kan ha været en «intetsigende frase», idet han maatte
vite «at hans farfar kong Christian IX aldrig vilde gi sit sam
tykke til et slikt eventyr, som jo ogsaa vilde være et aapent
løftebrudd overfor kong Oscar.» Men intet av dette hol
der stik.
Først det angivelige «løftebrudd» ! Til det kommer hr. S.
flere gange tilbake. Men der kunde intet løfte brytes, ti der
var intet løfte git. Hr. S.s egen fremstilling viser det. Hvad
533
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
