Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Hagerup Bull: Fra 1905. Erindringer og betragtninger. VI. Kongevalget - 2. Folkeavstemningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra 1905.
dengang hadde at holde os til, var den danske utenriksmini
sters uttalelse den 2den oktober om at en eventuel fornyet
henvendelse vilde bli mottat med samme velvilje som før.
Der kunde altsaa ikke da være tale om nogen paavirkning
i retning av folkeavstemning fra dansk side. Allikevel var
stillingen som av Arctander nævnt dengang den at 7 av regje
ringens medlemmer var for en folkeavstemning, kun 3 imot.
Hr. S. ønsker oplyst, hvem de 3 var. Og der kan nu
visselig ikke være noget at indvende herimot. Han uttaler
at der kan «med stor sandsynlighet antages at Michelsen var
en av dem, helt til det danske forlangende kom». Og han
spør om Olssøn og Lehmkuhl var de to andre. Hr. S.s gjet
ning er dog ikke helt vellykket. Michelsen, som aapnet för
handlingen, anbefalte straks utførlig en folkeavstemning,
rigtignok ikke om selve forfatningsspørsmaalet, men om Stor
tinget straks skulde foreta kongevalg (altsaa omtrent som første
del av det senere i Stortinget av Foss fremsatte forslag). Han
fandt personlig at umiddelbart kongevalg vilde være det ønske
ligste, .men mente at en slik folkeavstemning overfor den
senere utvikling kunde være paakrævet. Lignende betragt
ninger var ogsaa de avgjørende for regjeringsflertallet for
øvrig alene med undtagelse av Gunnar Knudsen, som helt
principielt holdt paa folkeavstemning. Mindretallet bestod
av Løvland, Olssøn og Vinje, og av disse var det egentlig kun
Løvland, som principielt var imot en folkeavstemning, der
for ham stod som et brudd paa det parlamentariske system.
Av stortingets præsidentskap, der som før nævnt deltok
i denne konferanse, var derimot 5 for umiddelbart kongevalg,
kun 1 (Berner) holdt paa folkeavstemning.
Allerede i de nærmest følgende dage fremkom der imid
lertid forskjellige oplysninger som gjorde at alle regjeringens
medlemmer undtagen Gunnar Knudsen efterhaanden fandt
det forsvarlig at gaa med paa umiddelbart kongevalg. Navn
lig fandt vi det av vegt at der, efter hvad der fra forskjellige
kilder meddeltes os, skulde være en majoritet av 91—99 i Stor
tinget for denne fremgangsmaate.
Saadan var stillingen, da der den 18de oktober til regje
ringen kom den første meddelelse om at den her paagaaende
politiske agitation hadde vakt uro i Danmark. En telegraf
korrespondanse som derefter paafulgte kunde ikke bringe fuld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
