Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Hagerup Bull: Fra 1905. Erindringer og betragtninger. VI. Kongevalget - 2. Folkeavstemningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E. Hagerup Bull.
klarhet over, hvorvidt der fra Danmarks side nu var nogen
forandring med hensyn til den danske kandidatur, og navnlig
hvorvidt der fra noget hold der nu ønskedes en folkeavstem
ning. Vi fandt det da nødvendig at bli orientert gjennem
en utsending til Kjøbenhavn. Samtidig fik man fra stortings
kredse underretning om at meddelelser fra vælgerhold hadde
hat den virkning at hele rækker av landrepræsentanter nu
skulde ha skiftet standpunkt, saa de ikke vilde gaa med paa
umiddelbart kongevalg.
Et par dage efter fik regjeringen saa fuld rede paa stil
lingen i Danmark. Det viste sig at prins Carl personlig be
stemt forlangte et referendum, og at dette standpunkt deltes
av den danske utenriksminister, mens llertallet i den danske
regjering fandt kravet overflødig. Alt avhang efter dette av
prinsens holdning. Gjentagne konferanser mellem ham og
vor utsending var uten resultat, idet prinsen fastholdt sit stand
punkt. Endelig den 23de om formiddagen indløp der imid
lertid et telegram som meddelte: «Prins Carl erklærer maa
fremdeles fastholde sit ønske om referendum, men vil ikke
volde Norges regjering vanskeligheter og vil ikke fastholde
det som en betingelse, hvis det ansees absolut utilraadelig av
hensyn Norges interesser. Men vilde sætte megen pris paa,
om en eller anden form kunde findes, som samtidig kunde
tilfredsstille baade Norges interesser og hans personlige
ønske.»
Efter dette skulde regjeringen staa frit, saasandt den av
hensyn til Norges interesser fandt folkeavstemning absolut
utilraadelig. Stemningen hos adskillige av regjeringens med
lemmer var dog meget mot at forcere sig saaledes frem mot
prinsens bestemte ønske. Og Michelsen fremla da ien regje
ringskonferanse ved middagstid den 23de oktober det forslag,
som næste dag blev regjeringens proposition: «at Stortinget
skulde efter forslag fra regjeringen bemyndige den til at aapne
forhandlinger med prins Carl om at motta valg som Norges
konge, dog saaledes at bemyndigelsen skulde være betinget
av at folket ved en avstemning væsentlig efter samme regler
som ved avstemningen 13de august bifaldt Stortingets be
slutning».
Dette forslag var, jeg gjentar det, Michelsen alene far for.
Mig bekjendt ialfald hadde ingen anden før været inde paa
540
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
