Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Aanrud: Hans E. Kinck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Aanrud.
slag kom «Huldren», «Ungt Folk», «Flaggermusvinger».
Sjelden er vel et stort forfatterskap begyndt mere lovende, og
end sjeldnere er løfterne blit saa herlig indfriet.
Et træk, som hang paa det nøieste sammen med Kincks
intuitionsevne var hans tindrende opdagerglæde og dermed
følgende likefrem ødsle meddelelsestrang. Det var dette som
i forbindelse med en umiddelbar livsfølelse kunde gjøre ham
likefrem guttekaat blandt venner, altid gjorde det til en for
tryllelse, til en stadig ny oplevelse at være sammen med ham,
især paa tomandshaand. Naar han hadde opdaget noget,
hadde hat et syn, saa ruget han ikke mistænksom over det
som en skat der skulde utmyntes, han øste ut. Jeg husker
da han hadde opdaget og mente at være kommet tilbunds,
ha fundet mennesket i Aretino, da brukte han en hel nat til
at fortælle, fortalte og fortalte, springende og spredt, om sit
fund; og det var ikke for at søke bekræftelse eller raad eller
bifald, han gienoplevet hele opdagerfærden, spændingen, op
dagerglæden, søkte bekræftelsen i sin egen fortælling, den
han lyttet til som den kunde være en andens. Og dette var
længe før han hadde begyndt paa dramaet. Hvor litet det
var raad eller bekræftelse han søkte, blev klart, da jeg ytret
nær sagt forfærdelse over at han mente at kunne gjengi dette
i et drama. Han hadde ikke tvil, i hans sind, i hans syn
var det drama, kunde ikke gives anden form. Der kunde for
tælles utallige og likesaa karakteristiske eksempler paa dette.
Et utslag av denne meddelelsestrang var ogsaa hans breve.
Han var en av de faa, som virkelig skrev breve med indhold
i, og som kunde skrive dem, ja glædet sig ved det, han lot
aldrig et übesvaret, og hadde stort brevbytte ogsaa med aands
fæller utenfor vort land. I regelen var disse breve saa ufor
beholdne om personer og forhold, at de først sent vil kunne
offentliggjøres; men det er utvilsomt, at de tilsammen vil
kunne kaste et klarere lys over hans væsen og virke, end
man ellers paa nogen anden maate kan faa, og da det ogsaa
er utvilsomt, at Kinck vil komme til at beskjæftige vor aands
videnskap i menneskealdre fremover, burde det være en vær
dig opgave for vort universitetsbibliotek eller en lignende in
stitution at samle og opbevare disse betryggende.
548
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
