Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schnitler: Krigens ledende mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krigens ledende mænd.
Ikke ledet Moltke. Han lot arméen nærmest skjøtte sig
seiv. Han magtet ikke den vanskelige opgave at stanse seiers
løpet til de to arméer som altid meldte om nye seire, stanse
de to arméførere som trodde at de kun forfulgte. Moltke lot
under fremmarsjen mot Marne, august—september 1914, armé
forerne faa en frihet som slet ikke stemte med Schlieffens
opfatning. Moltke var dog i denne henseende til en viss grad
i overensstemmelse med den herskende opfatning inden store
kredse av den tyske hær. Under fremhæven av initiativets
betydning, av selvstændighet og handlefrihet var den opfatning
ganske utbredt at arméerne skulde kun faa angit opgave og maal
og saa skjøtte sig selv. Men denne opfatning eller dette prin
cip om man vil, maatte dog selvsagt ikke overdrives derhen
at den øverste ledelse förblev i Koblenz og lot arméerne næ
sten foreta et kapløp fremover. Der sat ledeisen uten egent
lig forbindelse med arméen fremme ved fronten og uten at
ha nogen reserver til at gripe ledende ind.
Det var dog ikke bare av svakhet at Moltke optraadte
paa den maate. Det viser hans forhold overfor den tyske
armé i Østpreussen. Der grep han direkte og endog meget
energisk ind overfor general Prittwitz. Ikke vilde han at ar
meen skulde gaa bak Weichsel og heller ikke billiget han
den nye plan av general Prittwitz om en mere ordinær kamp
øst for Weichsel. Nei, han vilde ha en stor vovet operation
med et angrep ind i flanke og ryg av Samsonoffs armé. Her
henvendte han sig endog i telefonen til Prittwitz’ underord
nede og konfererte med dem. Og han vek ikke tilbake for
at kalde til Koblenz general Ludendorff til lösning av op
gaven i øst sammen med Hindenburg.
Efter Marneslaget, da han blev avløst av general Falken
hayn, optraadte ogsaa Moltke nogen tid ret energisk og provet
at faa en ny ledelse og en ny idé ind i kampen mot ententen.
Det viser bedst hans efterlatte papirer som hans enke har utgit.
Marneslaget betegner en vending i operationerne paa vest
fronten. Tyskernes felttogsplan var kuldkastet. Men tyskerne
hadde været saa nær Paris at de kunde se Eiffeltaarnets tynde
linjer i horisonten. Og ut paa høire fløi var det kun 24 km.
fra Paris’ fortrække. Ingen av de tyske arméer, ingen av
armékorpserne eller divisionerne var slaat. Retrætten fra slaget
var frivillig valgt.
557
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
