Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schnitler: Krigens ledende mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudmund Schnitler.
let om den uindskrænkede u-baatkrig som han hele tiden
hadde advaret imot, væsentlig av hensyn til Amerika. Da
det i slutten av august 1916 var paa tale at aapne den hadde
han ogsaa frygtet for at den vilde føre til krig med Holland
og Danmark. Saa spændt som situationen var paa alle fron
ter hadde tyskerne dengang ingen tropper imot disse nye
fiender.
Rethmann Hollweg hadde ogsaa i krigens begyndelse været
imot at den tyske tlaate skulde gaa ut til kamp. Han vilde
ikke ophidse England, da han mente freden ikke var langt
borte.
I juli 1917 blev han avløst av Michaélis, en ny, forholds
vis ukjendt og som det snart viste sig svak mand, vel nær
mest en hjælpeløs, upolitisk byraakrat. Allerede den Iste
november 1917 vek han pladsen for den bayerske minister -
præsident, grev Hertling. Han var en dreven parlamentari
ker, men gammel og svak. Den rene motsætning til Cle
menceau.
Paa østerriksk side er den som raker høiest op übetinget
generalstabschefen Conrad v. Hötzendorff, eller som han al
mindelig kaldes, alene Conrad.
Conrad var blit generalstabschef i 1906 og han hadde
hat aapent blik for de farer som truet fra en stor europæisk
krig. Men han hadde ogsaa hat mot til at se disse farer i
øinene. Han hadde været den übetingede repræsentant for
dem som vilde krigen paa et tidlig tidspunkt for derved at
forebygge en større fare for dobbeltmonarkiet, den saakaldte
forebyggelseskrig. I 1907 hadde han foreslaat krig med Ita
lien, forbundsfællen inden tre-forbundet. Han stolte ikke
paa Italien som forbundsfælle og vilde ha et opgjør, mens
Ruslands kræfter var lammet efter krigen med Japan. I 1908
og 1909 vilde han ha krig med Serbien. Hverken Serbien
eller Rusland var dengang forberedt.
Conrad er kanske den betydeligste av alle de militære
ledere under verdenskrigen. Rik paa idéer, fantasi, store pla
ner. Kundskapsrik, energisk og viljefast. En mand, som for
uten at være den betydelige, fremragende general, tillike er
det betydelige menneske, som gjør et sterkt indtryk ved hele
sin maate at være paa.
564
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
