Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schnitler: Krigens ledende mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudmund Schnitler.
Ellers var det store motsætninger mellem Conrad og
Falkenhayn, ogsaa i det ydre. Det var mangel paa gjensidig
sympati og forstaaelse av hverandres egenskaper. Forholdet
mellem dem var altid noget kjølig, til sine tider endog nær
mest fiendtlig. Særlig gjaldt dette i den store strid om Salo
niki, da Conrad ikke kunde formåa Falkenhayn til angrep
paa Orienthæren som støttet sig til Saloniki. En hel maaned
saa det ut til brud mellem de to generalstabschefer. Men
tilslut sendte Conrad et brev til Falkenhayn, og ved keiser
Wilhelms fødselsdagstaffel den 27de januar 1916 saa man
atter de to generaler sittende ved siden av hverandre. For
holdet vedblev dog at være kjølig.
Conrad vilde i 1914 og 1915 at centralmagterne skulde
helt nedkjæmpe Rusland, dernæst Serbien; gjøre rent bord
paa begge steder. I oktober 1914 skrev han til Falkenhayn
og bad om at 30 tyske divisioner skulde bli sendt til østfron
ten, som nu var den vigtigste. Falkenhayn, som dengang
holdt paa med kampene i Flandern, gjennembruddet ved Yser,
kom med avslag.
I 1915 vilde Conrad likesom Hindenburg og Luden
dorff en stor operation i ryg og flanke av russerne. Paany
avslag av Falkenhayn. Dernæst vilde han som nævnt kaste
ententens Salonikitropper paa sjøen. Avslag.
For aaret 1916 vilde Conrad et angrep mot Italien. Dette
angrep tilla han stor betydning. Det skulde bringe Italien
til fred, og det skulde være indledningen til det store angrep
paa vestfronten, som Conrad, likesom alle andre ledende
mænd inden centralmagternes arméer, ansaa som den nød
vendige avslutning paa krigen, det sidste store opgjør for at
faa fred. Falkenhayn vilde ikke støtte dette angrep, men
valgte at gaa mot Verdun, et av de mest skjæbnesvangre
skridt under verdenskrigen. Conrad gik da i mai 1916 til
angrep alene med de østerriksk-ungarske tropper fra Tyrol ned
i Nord-Italien. Hans kræfter var for smaa dertil, og dette
angrep kunde let ha ført til en katastrofe for Østerrike-Ungarn.
Deres østfront var blit blottet for meget, og Brussiloffs angrep
juni 1916 truet med sammenbrud av den østerrikske front
i Galizien.
Ogsaa for aaret 1917 kom Conrad tilbake til sin yndlings
idé offensiv mot Italien. Dennegang et stort angrep baade
566
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
