Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schnitler: Krigens ledende mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudmund Schnitler.
Ofte blandet han sig ind i de mindste smaating. Forvirring,
usikkerhet og manglende arbeidslyst hos andre blev let føl
gen av keiserens indblanding.
Han kunde en tid være glødende interessert for en sak,
men nogen tid efter uten interesse for den. 1 de mest al
vorlige situationer kunde han forfærde sine nærmeste om
givelser med at han overrakte ordener og gav andre bevis
paa sin naade i øieblikke hvor det gjaldt monarkiets eksi
stens.
Svak var han nåar noget kom paa. Da han i april 1918
var paa reise til keiser Wilhelm i Spa, og hoftoget nærmet
sig Aachen, fik han et telegram som meldte om offentliggjø
relsen av Sixtus-brevene ved Clemenceau, og keiser Karl kom
i stor ophidselse. Han fik en saadan angst for at møte kei
ser Wilhelm at han gav ordre til at hoftoget straks skulde
vende om. Kun med stor møie lykkedes det at hindre dette.
I høieste ophidselse og synlig trykket av skyldbevissthet steg
keiser Karl ut av hoftoget i Spa.
Keiser Wilhelm mottok sin gjest paa den mest hjerte
lige maate som om intet var forefaldt. Keiser Karl blev
synlig lettet, fik atter sin vante sorglöshet lot som om
intet var skedd. Men Østerrike-Ungarn kom under tysk ledelse.
Det var sonofferet.
I mai 1917 fjernet han ogsaa Tizza selvstændig og
übekvem som Conrad.
Angrepet 15de juni 1918 er karakteristisk for keiseren.
Oprindelig var det planlagt som et angrep over en mindre
front med stor styrke. Men da lederen for den anden del av
den østerriksk-ungarske front bad om ogsaa at faa delta i den
store seier, kunde keiser Karl og hans generalstabschef Arz,
ikke avslaa disse bønner. Følgen blev et angrep over stor
front, men derfor ogsaa et svakt angrep som bød paa stor
fare. Resultatet viste ogsaa dette.
Czernin la ikke sine ord paa guldvegt i en tid hvor uten
riksministeren dog maatte vite hvor farlige hans ord kunde
være. Hans beretning til keiser Karl om hvor daarlig cen
tralmagternes stilling var, nedskrev han skriftlig og bekymret
sig ikke om hvor den blev av. Den kom i urette hænder
til den tyske centrumsriksdagsmand Erzberger, som søkte
fred for enhver pris. Og derfrå i ententeministrenes hænder.
568
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
