Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob S. Worm-Müller: Tysklands optagelse i Folkeforbundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TYSKLANDS OPTAGELSE I FOLKE
FORBUNDET.
Den begivenhet, som altid vil gi den syvende forbunds
forsamling en plads i historien, er Tysklands høitidelige
•optagelse.
Det gav iaar forsamlingen dens glans og dens styrke.
Men det betød ogsaa paa den anden side en svækkelse ved
de ofre det kostet: Spaniens og Brasiliens uttræden og kom
promisset om raadets sammensætning.
Spørsmaalet om Tysklands indtræden i Folkeforbundet
er jo et gammelt spørsmaal. Det var allerede reist i 1920
av Argentinas første delegerte og skarpt avvist av Frankrike
gjennem Vivianis mesterlige, lidenskapsfyldte tale. Men det
var først i 1924, at det for alvor blev optat ved den britiske
førsteminister MacDonalds tale om «Tysklands truende tomme
plads», og Nansens reise til den tyske rikskansler Marx, og
det blev endelig løst ved de sikkerhetsavtaler, som i oktober
dagene i 1925 blev avsluttet i Locarno, og som først skulde
træde i kraft, nåar Tyskland var optat som medlem av Folke
forbundet.
Som bekjendt førte dette ikke til den avspænding, man
hadde ventet, men til den voldsomste krise, som hittil har rystet
Folkeforbundet. Forsamlingen var indkaldt til møte i mars
udelukkende for at indvotere Tyskland som medlem av for
samlingen og av raadet, de tyske delegerte med utenriks
minister Stresemann i spidsen var møtt frem, og saa endte
det hele uten noget resultat. Det skyldtes Spaniens og Polens
krav paa en permanent pläds i raadet samtidig med Tysk-
40 Samtiden. 192G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
