Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob S. Worm-Müller: Tysklands optagelse i Folkeforbundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tysklands optagelse i Folkeforbundet.
fotografernes hvite blændende lys. En sterk, myndig, næsten
brutal skikkelse, en egte repræsentant for tysk kraft og ut
holdenhet. I personlig samvær er han en helt anden
charmerende og aandfuld, en mand med intuitive lynglimt,
med antenner, som Briand sa om ham —, aapen og uvorren
i sine uttalelser og en temperamentsfuld taler.
Idag, da han oplever sin store politiske triumf, er han
rolig, behersket, korrekt. Han taler ikke engang, han læser
den op med en skarp metalstemme, der lyder som sverdhug
gjennem salen. Det er en vel gjennemtænkt klok tale, nøk
tern og saklig. Den er hverken ydmyg eller overmodig.
Den er taktfuld —en statsmands handling. Den opgir intet
og den chokerer heller ikke.
Det er ting, han ikke berører: krigsskylden, de besatte
egne, ændringen av Versailles-traktaten. Han taler isteden om
en objektiv utførelse av traktaterne, om den almindelige av
væbning, om den permanente domstol, om nødvendigheten
av at rive ned de økonomiske barrierer som skiller folkene.
Han forsikrer om Tysklands villighet til at samarbeide op
rigtig med sine tidligere motstandere han er paa én gang
tysker og verdensborger.
Han gir sig i det hele ingen blottelse, og det er tydelig
at se paa den franske delegation, at talen har gjort et over
ordentlig gunstig indtryk. En bifaldsstorm bruser mot ham,
da han gaar ned av talerstolen.
Spændingen stiger til det yderste, da Aristide Briand
reiser sig for at ta ordet. Det er i sandhet en gripende,
underlig scene, saa fjernt fra Versailles denne, hvor
Frankrikes repræsentant hilser Tyskland velkommen. Han
virker med én gang litt ældet og for at bruke et for
slitt uttryk alt andet end statsmandsmæssig, en noget
lutende skikkelse, i en borgerlig blåa dragt og blaa
skjorte, en blanding av en vagabond og en marki. Og
allikevel umiddelbart vindende ved sit smil, sin klang
fulde stemme og sine enkle, men talende haandbevæ
gelser.
Hans tale er av en helt anden karakter end Stresemanns,
den er ikke noget politisk dokument den er overhodet
ikke noget dokument. Det er bare et litet stykke papir med
et par notater som Frankrikes største improvisator bygger
591
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
