Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob S. Worm-Müller: Tysklands optagelse i Folkeforbundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jacob. S. Worm-Muller.
Det skal sies til tyskernes ros, at de ogsaa senere op
traadte taktfuldt, det var f. eks. et klokt træk av dem at
stemme paa Polen og Tsjekkoslovakiet. Bare sidste dagen
forløp Stresemann sig, da han i kafeen «Gambrinus» sent
paa kvelden for en tysk forsamling holdt en tale, som ved
indiskretion straks blev bekjendt. Det var en tale beregnet
paa hjemmebruk. Men den var alt andet end heldig ved
sin omtale av krigsskylden, Østerrike, Saar og alle de mest
ømfindtlige problemer. Talen vakte sensation og øket fransk
mændenes mistro. Den var —for at bruke Henrik Wergelands
malendebillede — «som etfakkelglimt, der pludselig viser hvæl
vingen opfyldt med formummede bevæbnede mænd.» Heldig
vis gled uveiret over med et par taler av Poincaré om at
Frankrike lettere kunde glemme, hvis Tyskland indrømmet
sin forbrydelser, men det viser jo, hvor langt man endnu er
fra en forsoning.
Allikevel kan man med visshet si, at Genf betegner et
skridt videre end Locarno og Thoiry endda et. I Thoiry
en liten fransk landsby ved Jurabergene møttes
nemlig Briand og Stresemann til fortrolig samtale om
de uopgjorte spørsmaal som rømningen av Rhinland og
Saar, og hvad Tyskland kan gi Frankrike av indrømmeiser
isteden, særlig av økonomisk art. Det er endnu for tidlig at
tale om resultater, men det kan ikke være tvil om at Thoiry
møtet saavel som de andre møter mellem de forskjellige
ländes utenriksministre, som forbundsforsamlingen gav anled
ning til, er et mægtig middel til at fremme mellemfolkelig
forstaaelse.
Tysklands optagelse og raadskrisen gav dennegang Genfer
møtet sin karakter, det optok forsamlingens væsentligste inter
esse, og det bidrog ikke litet til at vanskeliggjøre det alminde
lige komitéarbeide. Allikevel opnaadde man ogsaa paa andre
omraader resultater, som kan faa sin store betydning for
fredsarbeidet i verden.
Forsamlingen vedtok nemlig, efter Loucheurs forslag, at
der næste aar skal avholdes en økonomisk verdenskonferanse
for at klarlægge de store krisespørsmaal og særlig behandle
saker av vidtrækkende betydning for folkenes samarbeide
som toldbarriererne og den Internationale industris organi
sering altsaa søke at skape «en økonomisk fred». Og
594
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
