Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erling Falk: Klassesamling - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erling Falk.
punkt, var hele denne strid præget av den mest hjælpeløse
forvirring. Der blev fra alle sider, fra alle bestanddele av
begge fraktioner begaat de aller groveste feil, av principiel art
og av taktisk art; og den partisprængning som allerede i 1923
fulgte, bragte ingen principiel klarhet i det politiske forhold
mellem de to partier Det norske Arbeiderparti og Norges
kommunistiske Parti som opstod som resultat av parti
sprængningen.
Norges kommunistiske Parti omfattet, dengang det blev
stiftet, store grupper og mange ledere som i alle sine opfat
ninger var rene socialdemokrater. En gradvis nedgang i par
tiets medlemstal var den uundgaaelige følge. Indre stridig
heter maatte præge dets første utviklingsaar, saa meget mere
som det bar paa arven av politiske ståndpunkter som ut fra
et kommunistisk synspunkt var gale, og trak med sig rot
fæstede partitraditioner, som det ikke var let at ryste av.
Det norske Arbeiderpartis stilling var endnu mere tve
tydig. Partiets program var efter sprængningen, som før, et
kommunistisk program, og umiddelbart efter at sprængningen
hadde fundet sted, erklærte landsmøtet at det var partiets
opgave at føre en kommunistisk politik i Norge og at over
flødiggjore det nydannede kommunistiske parti ved seiv at
indrette sig slik at det blev den internationale kommunismes
bedste repræsentant i Norge.
Det var paa forhaand klart at Det norske Arbeiderparti
ikke i længden kunde bli staaende uten internationale för
bindelser. Partiets venstre fløi trodde at konflikten med Inter
nationalen i alt væsentlig var av organisatorisk art. Den haa
bet at partiet vilde føre en kommunistisk politik, og at en
gjenforening med Den kommunistiske Internationale efter for
holdsvis kort tid vilde finde sted, paa et tryggere grundlag end
det som hittil hadde været tilstede. Partiets høire fløi var
rent socialdemokratisk og ønsket at føre en socialdemokratisk
politik. De bestemmende kræfter indenfor partiet, dets egent
lige ledelse, var neppe klar over sine politiske hensigter. Den
langvarige magtkamp hadde berøvet partiets centrum enhver
klar politisk bevissthet, hadde omdannet de bestemmende
førere til realpolitikere i fraktionelpolitisk forstand og hadde
git dem avsmak paa hele det principielle «kjevl», som de
seiv og mange av deres mostandere saa længe hadde anvendt
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
