Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunnar Knudsen: Fra 1905 - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra 1905.
Nu kan man naturligvis si, at svenskerne burde ha for
staat at norsk høirepolitik ikke maatte tages altfor bokstavelig,
men det er nu engang et faktum, at man i Sverige i hele
unionstiden ikke viste nogen forstaaelse likeoverfor Norge.
Betegnende i saa maate er Hagerup Bulls bekjendte citat fra
Louis de Geers «Minnen». Paa den anden side har Høires
kortsynte unionspolitik bragt svensk opfatning paa vildspor,
saa vort høireparti faar nok ta sin del av ansvaret.
Nu kan man naturligvis si, og jeg er gjerne med derpaa,
at nåar det gik som det gik, saa var det først og fremst for
Norge den lykkeligste løsning og dernæst ogsaa, som det se
nere har vist sig, et held for samfølelsen mellem begge riker,
at unionen brast i 1905.
En meddelelse som hr. Hagerup Bull bringer, tror jeg
dog vil virke noksaa forbausende. Han oplyser nemlig at
han «like fra omkring 1890 var helt paa det rene med at
unionen burde opløses som fordærvelig baade for Norges
indre politik og for forholdet mellem halvøens to folk.»
Denne oplysning er noksaa merkelig, særlig i lys av at
han trods denne sin opfatning lot sig vælge i 1903 paa Høi
res bare forhandlings program, og i det hele tat av Høire,
som dog i 1903 meget sterkt holdt paa unionen. Men det
kan vel være, at der i virkeligheten var flere inden Høire,
som var noksaa lunkne unionsvenner og at dette var en av
grundene til det voldsomme omslag i 1905. For mit ved
kommende var forholdet noksaa likefremt. Allerede i 1893
under behandlingen av den Løvlandske dagsorden tok jeg
bladet fra munden og varslet om unionens opløsning.
Sivert Nielsen, Christian Michelsen og jeg hadde egentlig
ingen tro paa, at «dagsordens-politikken» vilde føre frem og
hadde dengang fremsat et særskilt forslag, som dog ikke fik
mange stemmer.
Hr. Hagerup Bulls betragtninger i «Samtiden »s hefte 5
gjælder «Francis Hagerup i 1905».
Den panegyrik som leveres kan neppe staa for nogen
historisk domstol.
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
