Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. Holtfodt: Norges militærpolitik indenfor Folkeforbundet - Opgivelse av vor selvbestmmelsesret i spørsmaalet krig eller fred - Folkeforbundet som fredsgaranti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkeforbundet som fredsgaranti.
3 - Samtiden. 1927
Norges militærpoliti!* indenfor Folkeforbundet.
er os ganske uvedkommende og berøver os den fulde, übe
skaarne avgjørelse i spørsmaalet om krig eller fred.
Da er det vort lands eksistens som selvstændig stat der
staar paa spil.
De lande, som gjennem aarhundreder har ledet sin egen
utenrikspolitik, staar her i en ganske anden stilling end os.
Man kan være forvisset om, at ethvert av disse lande ikke
al ene har hat himmelsvævende idealer for øie idet de til
traadte F. F.
Den statskunst som har rutine i at tumle med verdens
problemer, er kold, usentimental og taper aldrig eget lands
interesser av syne til fordel for ædel og ureflektert idealitet.
Imidlertid staar vi nu overfor et fait accompli. Det
lykkedes at holde os utenfor verdenskrigen. Det lykkedes
ikke at holde os utenfor fredsslutningen.
I verdenslredens interesse har vi ofret en av Norges vig
tigste forsvarsinteresser retten til at være nøitral under krig.
Istedet er vi beskyltet av en ny verdensstat, om hvilken
hr. Hambro efter Morning Post uttalte i Stortinget at F. F.
vistnok maa betegnes som en fredsgaranti, men en falsk
garanti, som kan sammenlignes med et raattent rækverk
paa en bro, som gjør faren saa meget større, fordi det gir
skin av sikkerhet.
Denne uttalelse falder nær sammen med hvad Lands
fors varsko m m issionen i Schweiz uttaler nåar den
betegnet som hovedfaren ved folkeforbundet, at folket for
ledes til at hengi sig til en følelse av sikkerhet og av denne
grund glemmer omsorgen for at forsvare sit land og dermed
sin uavhængighet.
Daværende kom mande r ende general i Schweiz
v. Sprecher, har understreket at Schweiz ikke indenfor
F. F. kan avlægge sin militære rustning og nøie sig med et
slags politisk brandkorps, væsentlig med politiske opgaver
for øie. F. F. er nemlig intet andet end uttryk for verdens
magtens nuværende kraftgruppering en gruppering som i
ethvert fald med tiden vil forandre sig. At bygge landets natio
nale tilværelse paa dette grundlag vilde være taapelig.
33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
