Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G. Astrup Hoel: Lov og dom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lov og dom
spørsmaal om der ikke ogsaa her maa tilkomme domstolene
en viss videregaaende, altsaa lovgivningsmæssig beføielse. Og
den nærmere overveielse lærer da ogsaa at det.netop er dette
som er tilfældet, og at dermed domsorganernes andel i lov
givningsmyndigheten i virkeligheten baade er av mere om
fattende og langt dyperegaaende art end det ved første blik
synes.
De sedvanlige lovregler er abstrakt formulerte beslutnin
ger, publicert i dertil bestemte officielle organer. De er av
yderst forskjellig alder, indhold, betydning, oprindelsesgrund
og oprindelseshistorie. Vi har nogen lovregler som er 250 aar,
og nogen som er faa dage gamle; nogen som bestemmer
straffen for drap og tyveri, regulerer arvegang og sjøfart, og
andre som bestemmer avgiften for vekselprotest og forliks
mægling; nogen som er utslag av folkets enstemmige rets
vurdering, og andre som grunder sig paa et tilfældig praktisk
skjøn; nogen som er tilblit efter aarelange, bitre stridigheter,
og andre som er gaat igjennem enstemmig og uten debat ved
første gangs forslag. Da nu «al lov er et menneskelig verk»
for at bruke et ord av Schweigaard, er det kun altfor
rimelig at der inden denne store mængde av lovregler altid
vil forekomme enkelte, hvis bokstavelige anvendelse av en
eller anden grund stiller sig problematisk. Det vil for det
første kunne hænde at den hele regel er av saadan art at
der uvilkaarlig opstaar spørsmaal om det forsvarlige i at til
lægge den praktisk gyldighet og virksomhet. Vi behøver ikke
at gaa længere end til grundloven for at finde eksempler
herpaa. Regelen kan være aabenbart uforstandig og uover
veiet, som en del av trykkefrihets-bestemmeisen i grundlovens
§ 100. Den kan lægge et absolut utaalelig baand paa utvik
lingen, som bestemmelsen i grundlovens § 112, forsaavidt den
gaar ut paa at der ikke maa ske nogensomhelst norske for
fatningsændringer der strider mot Eidsvoldsgrundlovens «aand
og principper». Eller den kan være utslag av en besynderlig
og forældet, for tidens behov helt fremmed forestillingskreds,
som regelen i grundlovens § 30 om Kongens forfatningsmæs
sige ret tii at fatte sine statsraadsbeslutninger alene efter sit
eget personlige omdømme. Men seiv om lovregelen efter
sit indhold er av den art at den utvilsomt maa gives praktisk
anvendelse, opstaar lignende vanskeligheter. Det kan være
61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
