Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G. Astrup Hoel: Lov og dom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lov og dom
grænserne for en lovregels eller overhodet for lovgivnin
gens rækkevidde. Hvorledes virksomheten i de enkelte
anvendelser bedst bør karakteriseres, er forøvrig et helt under
ordnet spørsmaal. Det springende punkt er at domstolene
under alle omstændigheter utøver en funktion som i sit resultat
medfører en nærmere fiksering, utvikling og modifikation av
lovgivningens indhold. Og ut fra denne erkjendelse kan man
dermed fastslaa at domstolenes andel i lovgivningsvirksom
heten i høi grad gjælder ogsaa indenfor den egentlige lovgiv
nings rammer.
Dermed kommer det imidlertid i sin almindelighet til at
bero paa domstolenes avgjørelsesmyndighet, baade hvad der
overhodet skal godkjendes som gjældende retsregler, og hvor
ledes i det hele de konkrete retsspørsmaal skal løses. Deres
funktion blir som følge herav overensstemmende med de
øvrige statsorganers i sin dypeste grund av viljesbestemt
eller beslutningsmæssig karakter. Kun maa man holde
sig for øie at de juridiske beslutninger ikke kan træffes saa
frit og uavhængig som administrativbeslutningerne og de
ordinære lovbeslutninger, og selvfølgelig endnu mindre efter
dommernes vilkaarlige subjektive indskydelser. Der maa
altid søkes en yderst alsidig og omsorgsfuld motivering,
hvorved som tidligere antydet retssystemets almindelige ind
hold og retsutviklingens ledende tendenser, endvidere lov
givernes antagelige hensigt og mening med sine bestemmelser,
den almene retsvurdering, dommernes eget skjøn over de
sociale retsbehov m. v. faar anledning til at gjøre sin ind
flydelse gjældende. Retsbeslutningen fremgaar saa som resul
tatet av en samvittighetsfuld avveining av alle disse momenter.
Spør man imidlertid hvad der i det enkelte tilfælde skal
være det utslaggivende moment, kan der ikke gives noget
almindelig svar. Man kan da alene henvise til den sandhet
som ligger uttrykt i den urgamle sats at den juridiske virk
somhet er en egenartet kunst: Jus est ars boni et aequi.
Det princip at lovens indhold i nogen grad nærmere maa
bestemmes og avgrænses gjennem domstolenes beslutnings
virksomhet, blir uundgaaelig gjældende hvorledes end lov
givningen indrettes. Nødvendigheten herav er nemlig git i
63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
