Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Krag: Maksim Gorkij. Hans nye bok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
comme les petits enfauts.
Og taarerne trillet
Maksim Gorkij.
modighet til alle kanter, fremfor alt mangel paa klassebe
vissthet. Denne mangel karakteriserer forresten ikke den
russiske intelligens alene, det er den som magtstjæler det in
tellektuelle proletariat hele verden over, og lar det opretholde
den skjæbnesvangre illusion at dets liv er bedre og menne
skeværdigere end den lærde romerske husslaves. Her ser
Gorkij förklaringen til at denne gruppe spiller en saa ynkelig
rolle under enhver revolution. Og her ligger lösningen til
hans foragt for intelligensen.
Endnu en type förekommer i Gorkijs beretning om den
forviste intelligens. Manden av denne type er utpræget rus
sisk. Ham vilde det være umulig at kalde tankeløs, han var
tvertimot en dyp grubler, men til gjengjæld svak, uendelig
elegisk. Naar han hadde søkt trøst mot forvisningens öds
lighet i kraftig øl, saa sang han stille med en bløt bas «den
skjønneste sang han visste»
Quand fétais petit
je n’étais pas grand,
j’allais a I’école
Manden hadde vist Gorkij godhet og interesse, derfor
omtales han med sympati. Men man kan være overbevist
om at en saa viril type som Maksim Gorkij i sit hjerte har
foragtet folk som gav rum for denslags sykelige sindstilstande.
Som man ser, er det samlede billede av intelligensen helt
igjennem trøstesløst.
Fortællingen indrammes av en beretning om livets høieste
glæder blandt halvvilde analfabeter av de nedre lag og ut
foldelsen av perverse instinkter hos overklassemennesker
som er gaat til bunds. Analfabeterne boltrer sig i kjerne
sund raahet, en skjøn kosakkvinde lægger et visst poetisk
skjær over deres vilde utsvævelser. Overklassemenneskene
er verdens usleste og væmmeligste skabninger, bund-forlorne
med al sin alkoholduftende kynisme, depraverte i sin reli
giøse trang og derfor satanister. Ormætte i selve livsinstink
tet: sin sorte messe ender de med erotiske scener av en
grei, macaber hæslighet.
Hvad slags liv, konkluderer Gorkij, leves det da deroppe,
hvorfra faldet er saa forfærdende dypt?
77
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
