Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Av Edvard Griegs breve til Aimar Grønvold. Ved Ludvig Grønvold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av Edvard Griegs breve til Aimar Grønvold.
Det er besynderligt, hvor forskjellig de Forskjellige er
anlagt. Jeg må, i Modsætning til Svendsen sige, at jeg for
lod Konservatoriet i Leipzig lige dum som da jeg kom. Jeg
havde nok lært endel, men min egen Individualitet var endnu
en hikket Bog for mig. Så kom Kjøbenhavneropholdet, hvor
jeg i Omgang med nordisk Kunst og nordiske Kunstnere,
under Studiet af nordisk Saga og nordisk Folkeliv lærte at
kjende og finde mig seiv. Under den uhyre Gjæringsproces,
jeg i den Tid gjennemgik, stoder jeg en vakker Dag på en
mig übekjendt Normand, Rikard Nordråk, som gik bjem
med mig og satte sig til Klaveret, hvor han sang og spillede
sine Viser af Bjørnsonske Bondenoveller, sin Scene af Sigurd
Slembe, sin Purpose af Maria Stuart i Skotland og mere.
Jeg glemmer aldrig dette Indtryk. Med Et faldt der som en
Tåge fra mine Øjne og jeg vidste, hvad jeg vilde. Det var
ikke just det, som Nordråk vilde, men jeg tror at Vejen til
mig gik igjennem ham. Nu kom en lykkelig Tid med Jubel
og Produktivitet. Dette var 1864—65. I kort Tid skrev jeg
i Kjøbenhavn under daglig Omgang med Nordråk og nordisk
begeistrede unge Mennesker mange Sange, Humoresker op. 6,
Sonate op. 7 og Sonate op. 8. Det var rørende, hvorledes
vi formelig sværmede for hinanden. Hvor han forgudede
mine Humoresker! «Ja,» udråbte han ved Menuetten i sejers
sikker Selvtillid, «det er som om jeg seiv skulde have skrevet
den!» Og jeg da! Hvor jeg ikke mindre forgudede hans
Sange! Vi hadede hensynsløst alt det Bestående og drømte
os ind i en ny norsk-norsk-norsk-norsk Fremtid. Denne
Drøm varede imidlertid ikke længe maske tillykke for os
begge to. Hvad Nordråk angår, står det nu klart for mig,
at han var en genial Seer, men aldrig var bleven nogen ud
viklet Kunstner i dette Begrebs omfattende Betydning. Godt
for ham altså, at han gik bort, før Virkeligheden overraskede
ham. Hvad mig angår, kom jeg ved hans afsluttede Løbe
bane til Klarhed om mig seiv. Hans Foragt for Kunstens
Teknik, som jeg ikke delte, blev for mig en Spore til alvor
ligt Arbejde. Når De spørger om N.s Indflydelse på mig,
så er det altså, som De antager: Hans Syn på vor Folke
musik har styrket mit eget. Men min nationale Begejstring
var allerede vakt tillive, da jeg lærte ham at kjende, uden
endnu at have båret kunstnerisk Frugt. Det var Sammen-
80
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
