Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rs. Hansson: Influenza, verdens mest utbredte landfarsott
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Influenza, verdens mest utbredte landfarsott.
man i alle tilfælder følge uten skade, og det er næsten alle
læger enige om: er man angrepet, seiv om det er let, saa
gaa straks tilsengs og staa først op, nåar alle
febersymptomer har været borte i 4—5 dager.
En mængde «eftersykdommer» skyldes, at den syke har
været for tidlig oppe av sengen eller gaat for tidlig ut. Publi
kum (og lægene med) maa være like langt fra skjødesløshet
som fra at skræmme og skape panik.
En fjern ø som Island kan ha haap om at holde den
ellers saa smitsomme influenza ute ved en slags karantæne.
Den er nu etablert likeoverfor alle, som kommer til Island
fra andre land.
Ingen epidemisk sykdom rammer saa mange mennesker
som influenza. I 1918 regnet man, at der bare i Oslo by
var angrepet over 80000 personer, store som smaa. Tele
grammer i Osloaviser for 27de januar iaar melder, at fra
Iste —l4de januar anmeldtes av lægene over 6000 tilfælder i
Sverige, derav omtr. 3000 i Norrland. Sikkert med det tre
dobbelte antal nye influenza-tilfælder kan man regne, da en
masse tilfælder ikke anmeldes, dels fordi lægene ikke rækker
alt, og dels fordi mange patienter ikke kommer under læge
behandling. Stockholm er i denne tid ifølge paalidelige mel
dinger scenen for et stort angrep av denne syke, likesaa
England og Wales, hvor den tildels har vist sig ganske ond
artet. I Madrid er 7s av hele befolkningen tilsengs av in
fluenza fortæller avisene. Vi er visselig iaar især med de
merkelige veirforhold paa langt nær ikke færdig med
denne sott. Det taler alle tidligere erfaringer for.
Efter det sagte er det vel klart, at en slik farsott vol
der land og folk svære utgifter. Hos os var der i
epidemien 1918—19 og er der iaar (om end hittil i mindre
grad) en stor paakjending paa sykekassene først og fremst
dernæst paa alle dem, som staar utenfor kassene. Først er
det utgiftene til lægebehandling og lægemidler, sykepleie m. m.
Men hvad der økonomisk veier mest er den tapte arbeids
fortjeneste for alle voksne, for ikke at tale om de døde,
som statsøkonomisk heller ikke har liten pengeværdi. Nær
mere beregnede tal vilde i tilfælde overraske de fleste, som
ikke har befattet sig med sykelighets- og dødelighetsstatistik.
Alt i alt kan vi dog glæde os over, at vi i fredsdager
115
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
