Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Serge Voronoff: Kilden til foryngelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Serge Voronoff.
nen og hvilen. Uheldigvis har videnskapen like til den siste
tid vist sig ute av stand til at skaffe noget hjælpemiddel mot
døden, eller noget middel til at utsætte dens komme. Og det
er meget forstaaelig. Hvorledes skulde man kunne finde noget
middel mot alderdommen dødens forværelse nåar man
ikke kjendte forutsætningene for den. Like til for relativt
faa aar siden var livets indre mekanisme os ganske uforstaae
lig, og vi kjendte ikke de egentlige aarsaker til at der paa et
visst alderstrin indtrær en tilstand av senilitet, som ender
med døden. Vi kjendte døden som folge av sykdom, men
vi kjendte ikke til den fysiologiske død. Den levende meka
nismes fineste og sterkeste maskineri var skjult for os. Det
er det netop erhvervede kjendskap til den betydningsfulde rolle
kjertlene for den indre utskillelse spiller, som har git nøkke
len til mysteriet.
Før den opdagelse blev gjort, var det almindelig
antat, at vore organer utførte sine funktioner efter en slags
impuls, som var nedlagt i dem ved skapningens tilblivelse, eller
ved en slags livsgnist som satte demigang for hele livet. Hjernen
var overhodet for vore psykiske funktioner, hjertet og aarene
besørget blodomløpet, og saaledes utøvet hvert organ under
ledelse av nervesystemet den bestemte gjerning det var skapt
for. Det förekom naturlig at alle disse organer fortsatte sin
virksomhet 90 å 100 aar: at f. eks. hjertet utførte milliarder
sammentrækninger livet igjennem, uten at noget bidrog til at
stimulere eller opretholde dets virksomhet.
Denne i sandhet enkle opfatning av livsmekanismen blev
først kuldkastet av Claude Bernards geniale undersøkelser.
Andre verker fulgte efter, og man maa i første række
nævne Brown-Seqnards. Eftersom eksperimentet mer og mer
erstattet teoriene og systemene, kom man til den erkjendelse at
hjernen siet ikke er noget selvraadig organ, at den ikke kan
forme nogen tanke, hvis der ikke foregaar en biologisk kemisk
reaktion i den, fremkaldt av en væske der kommer fra skjold
bruskkjertelen, som har sin plass midt paa halsen, temmelig
langt fra hjernen.
Uten denne kjertels medvirken vilde ikke hjernen være
andet end en livløs masse graat cellevæv, og mennesket vilde
være berøvet enhver intelligens.
Skjærer man bort de fire smaa biskjoldbruskkjertler
154
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
