Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Ording: Jakobiner og bolsjeviker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arne Ording.
leve i historiens panteon.» Endnu klarere er det hos Camille
Desmoulins som paa spørsmaalet om alder, leverer følgende
svar: «33 aar, samme alder som sansculotten Jesus.»
Foran tribunalet vækkes Dantons stolthet og kraft, hele
hans gamle «vigueur». Hans forsvar er praktfuldt og teatralsk
og hans stemme naadde helt ut til folkemassen ute paa kaien
foran justispalæet. Det blev uro i folket, men det blev ingen
opstand. Det er sit eftermæle Danton forsvarer. Det er intet
i hans tale som peker fremover, intet av folkeføreren. Det
synes som om det er to stemninger som har behersket hans
sind i hans siste timer: træthet, resignation og stolthet
over fortiden. En av dem som saa ham kjøre til skafottet
fortæller at han hadde det uttryk av forakt som var saa
karakteristisk for ham. Men hodet var løftet og avskeds
replikken var kongelig: «Vis folket mit hode. Det er værdt
at se!>
Danton har ingen efterkommere i den revolutionære
bevægelse, men mange i den borgerlige politik. De moderne
demokratiske politikere har ikke hans kraft, hans første gene
rations appetit paa livet. Men de har bevart hans opportu
nisme og skepsis, hans forakt for «politisk metafysik» hans
korruption og ofte ogsaa hans jovialitet. Dansk «Politikken»
citerte for en tid siden med beundring følgende ord av vor
tids største opportunist, Rriand: «I politik er 2+ 2 ofte
3, undertiden 5, men aldrig 4.» Dette er utvilsomt uttryk
for høi politisk visdom i parlamentarismens tidsalder. Men
uheldigvis for Danton gjælder andre regler i revolutionstider.
Da gir virkeligheten seiv dogmatikeren ret over den smidigste
realpolitiker. Dogmatikeren Robespierre seirer over opportu
nisten Danton.
Av alle revolutionens politikere er det bare Robespierre
som gjennem en længere tid har en dominerende stilling.
Rare her kan det være tale om en virkelig sammenligning
med Lenin.
Historikere og diktere har i den siste tid faret ilde med
Robespierre. Han var for yderliggaaende for de moderne
radikale, og de marxistisk paavirkede historieskrivere har ofte
stemplet ham som bourgeois. Det har dannet sig et karrikatur
billede av ham en pedantisk og smaalig skolemester som
bar grønne briller og bevæget sig med sirlige danselærertrin.
228
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
