Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Konstad: Balkan efter Paschitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigurd Konstad.
blev han dømt til døden og maatte flykte til utlandet. Han
kom hjem ved kong Milans abdikation i 1889. Jovan Ristitsch
førte da regentskapet for den mindreaarige kong Alexander,
og Paschitsch blev borgermester i Belgrad og president i
nationalförsamlingen. I 1891—92 var han første gang premier
minister og var derefter et aars tid gesandt i Petersburg. I
1894 kom kong Milan hjem, tilrev sig paany makten og op
hævet forfatningen av 1889. Den forbitrelse dette vakte hos
det russervenlige parti, forledet i 1899 Paschitsch m. fl. til et
mordanslag mot kongen, og dennegang maatte Paschitsch
tilbringe etpar aar paa en fæstning indtil han en vakker
dag, efter russisk henstilling, blev benaadet og hentet direkte
fra fængslet til det kongelige taffel. Aaret efter forlot kong
Milan paany landet. I 1903 avsluttedes kong Alexanders og
dronning Dragas korte periode ved det uhyggelige mord i den
gamle Konak (som nu er nedrevet og har git plass for det
nye slot). Og dermed begyndte Nikola Paschitschs store tid
for alvor.
Det er ikke oplyst om Paschitsch hadde sin haand med
i det spil som førte til kongemordet. Men i 1904 kaldte den
nye konge, Peter I Karageorgevitsch, ham til førsteminister,
og Paschitsch tok fat paa det ingenlunde lette arbeide, paany
at skaffe Serbien en aktet plass blandt Europas nationer.
Det er i den forbindelse ikke uten interesse, at Østerrike-
Ungarn var den første stormakt som anerkjendte kong Peter,
mens f. eks. England i det længste holdt sig borte.
Paschitsch var og blev Ruslands mand; kampstillingen
overfor Østerrike blev stadig mere utpræget. Det tilsyne
latende diplomatiske nederlag i 1908—09, da Bulgarien inn
lemmet Øst-Rumelien og Østerrike-Ungarn annekterte Bosnien
og Herzegovina, benyttet Paschitsch bakefter til at danne
Balkanforbundet, som knækket Tyrkiets makt i krigen 1912
—l3; derpaa stækket han, sammen med Grækenland og
Rumænien, det altfor ærgjerrige Bulgariens vinger, og hans
følgende politik var endda mere ærgjerrig: Den tok sikte
paa det østerrik-ungarske monarkis opløsning til fordel for
drømmen om «Stor-Serbien».
Mordet i Serajevo den 28de juni 1914 (som en række
serbiske militære og politikere hadde været vitende om paa
forhaand) gav ham chancen. Det maatte føre til den krig,
250
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
