Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Gulbranson: Italiens indsats i verdenskrigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. Gulbranson.
blev de italienske divisioner sendt frem mot en gjennem 10
maaneders vældige kamper trænet og hærdet fiende, som her
paa den italienske krigsskueplass kjæmpet med en dyktighet
og en bravour, fuldt jevngod den tyske hærs 1. Betydningen
av denne uforberedthet, av denne mangel paa den siste
krigsperfektionering, springer sterkt i øinene ved en sammen
ligning med England og Amerika.
England satte ved krigsutbruddet straks hele sin lille
regulære hær ind. Samtidig paabegyndtes organisationen og
utdannelsen av de nye hærer, som skulde svulme ut til mange
million-hærer, og hvis reisning utvilsomt var et av krigens
største undere. Men lang tid gik hen, før disse nye
hærer blev sendt til fronten. Den britiske hærledelse
hadde al spotten over hanemarsjen og mønstrings-drillen
tiltrods, den aller største respekt for tyske tropper og
tysk soldatutdannelse, ny-utdannede rekrutter mot preussiske
grenaderer vilde bli for ulikt spil, lang og grundig træning
skulde disse rekrutter ha, før spillet blev vovet. Bitre klager
lød fra Englands forbundne, «nu som altid før lot det koldt
beregnende Albion sine allierte forblø, mens det seiv holdt
sine millioner tilbake for at staa sterkt nåar freden diktertes».
Men al klage prellet av mot den britiske «stahet», tre fjerde
deler av et aar gik hen før de nye hærer blev ført i ilden ; og
seiv dette var meget for tidlig, «Kitcheners unge armé viste
sig endnu ikke jevnbyrdig med de tyske tropper», skriver
oberst Schnitler i «Verdenskrigen». Først i juli 1916 an
saaes de nye hærer skikket for angrep i større stil; og for
bauselsen blandt britiske sakkyndige var endnu større end
glæden, da disse tropper viste sig jevngode de tyske 2. Kla
gen over Englands hensynsløshet forstummet, det som før
kaldtes kold og beregnende egoisme fik nu rang som klok
besindighet. Hvad det ogsaa var.
Amerika utnyttet læren fra England. Ogsaa her maa
•de alliertes overordentlig vanskelige stilling sees som bak
grund: Rusland hadde git op, Rumænien var knust, dets
1 Et moment av største interesse for bedømmelsen av italienernes krig:
Østerrikerne paa den italienske krigsskueplass, i kamp mot de gamle arve
fiender, var overmaade forskjellige fra østerrikerne i kamp mot russerne,
slaver likesom halvparten av den østerriksk-ungarske armé.
2 Som militärattaché i London konstaterte jeg dengang mange og sterke
sbeviser paa denne forbauselse.
260
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
