Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Gulbranson: Italiens indsats i verdenskrigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. Gulbranson.
nernes retræt fandt disse fremmede tropper ved sin ankomst
til Piave en fu 1 d t r e ta b 1 er t front.
Intet har dog skapt saa megen misstemning blandt italie
nerne som dommen over deres krigsydelser i 1918. Misstem
ningen synes vel begrundet.
I midten av juni 1918 paa et tidspunkt, da tyskerne
stod sterkere end nogensinde og kanalhavnenes, Orleans’s og
Paris’s fald stod paa dagsordenen gik østerrikerne med
hele sin disponible styrke til angrep paa den italienske front,
mot disse samme tropper, som 8 maaneder forut hadde lidt
det forsmædelige nederlag ved Caporetto. Angrepet blev slaat
tilbake med store tap, den østerrikske armé som offensiv fak
tor hadde ophørt at eksistere, al tale om overførsel av øster
rikske divisioner til vestfronten var slut for altid. Og denne
avgjørende seier var utvilsomt italienernes, de brifisk
franske hjælpetropper var redusert til en übetydelighet, vest
fronten hadde trukket til sig alt som avsees kunde.
Slaget ved Piave 15de til 23de juni 1918 var italienernes
store bedrift i krigen, den endelige seier ved Vittorio
V enet o 4de november samme aar var juni-slagets frukt.
Ogsaa her forbitres italienerne over forbundsfællers og mot
standeres lyst til at redusere slaget til en bagatel, vundet mot
en fiende, hvis moralske kraft var fuldstændig knækket. De
haarde kamper fortalte noget ganske andet, hævder italie
nerne; «endnu engang, som en siste opblussen, viste sig de
østerriksk-ungarske arméers tapperhet», sier Schnitler («Ver
denskrigen» s. 281).
En hel litteratur er vokset op om dette intrikate spørs
maal: Italiens indsats i Verdenskrigen. Begivenhetene lig
ger imidlertid endnu for nær indpaa vor egen tid til at mulig
gjøre en upartisk dom, skuffede forventninger hos enlente
kritikere, harme over at ha mistet den tidligere allierte hos
kritikere av tysk og østerriksk rot vil let hæmme det uhil
dede syn.
En enkelt av de krigførende stormakter staar i saa hen
seende friere: De Foren ede Stater. Allerede av den
grund gjør amerikanske bidrag til diskussionen krav paa
interesse.
266
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
