Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Bøgholm: Vatikanets Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alverden.»
K. Bøgholm.
Endnu tydeligere traadte Vatikanets daarlige Humør frem,
da det officielle pavelige Organ, «I’Osservatore Romano» om
en international Kongres til Fremme af moralsk Ungdoms
opdragelse, der under Protektion af den italienske Konge,
Mussolini og Undervisningsminister Fedele var indkaldt til
Roma, udtalte, at den ved nøjere Undersøgelse havde vist sig
at være antikatolsk og antikristelig!
Man skulde heraf mene at maatte slutte sig til et spændt
Forhold mellem Fascisme og Katolicisme, men saa findes der
paa den anden Side Meddelelser af en ganske anden Art i
samme katolske Blade, Meddelelser om Fester som den i
Rovigo, hvor en af den katolske Kirkes mest indflydelsesrige
Mænd, Venezias Patriark Kardinal Lafontaine, henvendt til
den fascistiske Syndikus udtalte sit Haab om og sin absolutte
Tro paa, at det nuværende Styre vilde faa Held til at gennem
føre den endelige Udsoning mellem Stat og Kirke, «seiv om
en Italien ikke synderlig venligsindet Nation ikke ønsker
dette», føjede han til med en tydelig Hentydning til Frankrig.
Og for første Gang siden 1870 drog den romerske Kirkes
højeste Embedsmænd, officielt ledsagende den pavelige Kardi
nallegat, gennem det Land, der engang lød Sankt Peters
Efterfølger som suveræn Herre, for under store Fester sammen
med Statens Ministre at fejre Jubilæet for «il poverello» fra
Assisi. Ved den store Mindefest hylder Pavens officielle
Repræsentant, Kardinal Merry del Val, den store spanske
Diplomats Søn, der som ung Pavediplomat medvirkede ved For
handlingerne med Bismarck i Berlin om Kulturkampens
Ophør, Mussolini som den Mand, «der med en klar Opfattelse
af Virkelighedens Fordringer har villet og med hele sin übøje
lige Vilje stedse vil, at Religionen skal æres, agtes og udøves.
Synligt beskyttet af Gud har han med sand Visdom forstaaet
at hæve Nationen indadtil overfor sig seiv og udadtil overfor
Paa den ene Side Sammenstød; paa den anden Side
Hyldest og Løfte om Samarbejde.
Udenfor Italien maa den pavelige Politik synes ligesaa
fyldt af Modsætninger. I Frankrig kom Kardinal Andrieux’
voldsomme Fordømmelse af I’Action Francaise-bevægelsen og
i Særdeleshed dens aandelige Fører Charles Maurras som
fremmende hedenske Ideer og værende i absolut Modsætning
314
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
