Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Bøgholm: Vatikanets Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vatikanets Politik.
til Kirkens Lære og Interesser, i egentligste Forstand som
Lyn fra en klar Himmel. Den samme Kardinal Andrieux,
der aldrig havde lagt Skjul paa sit royalistiske Sindelag, havde
jo endnu i 1915, altsaa efter at «Antinea», der særligt for
dømmes, var udkommet, hyldet Charles Maurras som en
Troens Stridsmand, og fra tidligere Pavers Side havde det
ikke skortet paa meget velvillige Udtalelser netop om Maurras.
Der kan da ikke være nogen Tvivl om, at Hyrdebrevet fra
Bordeaux maa opfattes som direkte inspireret; derpaa tyder
ogsaa den Hurtighed, hvormed den officielle Approbation
fulgte fra Roma. Enhver, der har haft Lejlighed til de sidste
Uger at følge de franske Biskoppers Udtalelser om den pave
lige Fordømmelse i de katolske Ugeblade, vil derigennem
have faaet et tydeligt Billede af den Varme, hvormed den
højeste franske Gejstlighed antog sig de fordømtes Sag : natur
ligvis var der begaaet Fejl, men Prøvelsen burde kun yder
ligere styrke deres Iver for den gode Sag, først og fremmest
var der da ingen Grund til at fortvivle osv.
Den pavelige Holdning overfor I’Action Francaise betyder
en Sejr for den af en tidligere Pave gennem Bulle fordømte
Sillon-bevægelse, der under Ledelse af Marc Sangnier har
stillet sig Briand meget nær.
For den, der for Fordømmelsen vil søge religiøse Motiver,
maa det være et ejendommeligt Faktum, at samtidigt dermed
trak hele den klerikale Gruppe i Alsace, der ved Mødet i
Kolmar endog havde fraterniseret med Kommunisterne, sig
ganske tilbage fra «Heimatbund» i Alsace, og der grundedes
et konfessionelt katolsk Blad med det Formaal at modarbejde
Autonomismen.
Naturligvis, hed det i en Leder i det store katolske Blad
«la Nation Belge», har man ikke Ret til at antage, at den
pavelige Statssekretær ved sit Brev til «I’Osservatore Romano»
har ladet sig paavirke af Aristide Briand, der vel i og for sig
ikke er mindre «Athenienser» end Charles Maurras, men paa
den anden Side maatte man være blind for ikke at se Briands
Glæde og Begejstring over sine farlige Modstanderes stærkt
svækkede Stilling.
Er da Fordømmelsen af Maurras et Offer i politiske For
maals Tj eneste som da den store Leo den Trettende ofrede
de spanske Carlister for at faa Nuntiaturet i Madrid, der
315
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
