Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Bøgholm: Vatikanets Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K. Bøgholm.
i Besiddelse af Breve fra den afdøde Pave, der bemyndigede
Kon kla vet til at foretage det nye Pavevalg udenfor Roma.
Af de tilstedeværende 38 Kardinaler skal, fraregnet Hohenlohe,
der siges at have stemt efter Instruktioner fra Bismarck,
kun 8 have været stemt for at blive i Roma. Mange, saaledes
navnlig Manning og Howard, ønskede at drage udenfor Italien;
der var baade Tale om Malta, Monaco og Spanien. Igennem
Kardinal di Pietro, der var i en viss Forbindelse med Krö
nens Ministre, fik man imidlertid at vide, at Crispi, der Aaret
forinden ved en af de hyppige Kriser indenfor Ministeriet
Depretis havde afløst den hidtidige Indenrigsminister Giovanni
Nicotera og overladt ham sin Formandsstol i Kamret, over
tog den mest absolutte Garanti for Konklavets Frihed og
Sikkerhed indenfor Romas Mure, og at man videre, dersom
Kardinalerne skulde ønske at vælge den nye Pave udenfor
Italien, var villig til at lade dem ledsage til Grænsen med
Æresbevisninger som var de Prinser af Blodet, men at de
paa den anden Side ikke paa ny vilde komme til at betræde
italiensk Grund, ligesom Vatikanet øjeblikkeligt vilde blive
besat. Ved den endelige Afstemning var der kun fem ufor
sonlige tilbage.
Det kan ikke være Tvivl underkastet, at Kardinal Peccis
Valg til Pave betød et absolut Nederlag for de ullramontane
og jesuitiske Kredse.
Leo den Trettende var Diplomaten blandt alle Påver;
det var hans Ønske at gøre Pavestolen til det store Vold
giftsinstrument i europæisk Politik; ingen Sorg var hara større
end da den italienske Regering forhindrede en Indbydelse
til Pavestolen til at lade sig repræsentere ved den første
Fredskongres i Haag. Han var ikke upaavirket af Begrebet
«Weltpolitik». Overalt mærkedes under ham den katolske
Politik. Det er ovenfor fremhævet, hvorledes han i ikke faa
Tilfælde ofrede konfessionelt katolske Interesser for at fremme
katolsk Politik navnlig for at sikre et stærkt katolsk Diplo
mati ; han førte endog Forhandlinger i Peking for Oprettelsen
af et Nuntiatur i Kina og en kinesisk Legation ved Vatikanet.
Dette strandede dog paa bestemt Modstand fra fransk Side;
det er jo en kendt Sag, at Frankrig fra gammel Tid har
Protektorat over de katolske Interesser i den nære og fjerne
Orient. Det var en af Pavens største Glæder i 1885 at blive
318
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
