Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Bøgholm: Vatikanets Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vatikanets Politik.
valgt til Voldgiftsdommer mellem Spanien og Tyskland om
Besiddelsen af Karolinerne. Senere var han 1892 Voldgiftsdom
mer mellem Portugal og Belgien, 1895 mellem Haiti og San
Domingo.
Det var Leo den Trettendes kæreste Drøm, at Spørgs
maalet Alsace-Lorraine, der laa truende over Forholdet mellem
Frankrig og Tyskland, skulde finde sin Løsning gennem
Vatikanets Voldgift. Gentagne Gange lod Paven Bismarck
sondere med Hensyn til en Neutralisering af de omstridte
Egne og en Genoprettelse af den pavelige Suverænitet.
Da Mgr., senere Kardinal, Galimberti i 1885 gik til Berlin
som pavelig Repræsentant ved Kejser Wilhelms Jubilæum,
havde han hemmelig Mission til Bismarck. Ved Kejserens
Død sendtes Galimberti, paa dette Tidspunkt Nuntius i Wien
og som ivrig Modstander af den pavelige Statssekretær Ram
pollas Politik, persona gratissima ved det tyske Hof, paa ny til
Berlin, denne Gang sammen med den unge Diplomat Merry
del Val; men ligesom forrige Gang ganske uden Resultat.
Allerede i sine første Paveaar havde Leo søgt at forberede
en Udsoning med det italienske Kongehus. Mens Pius den
Niendes sidste Handling havde været en Protest mod, at
Umberto ved sin Fars Død antog Kongenavn, havde den nye
Paves første Embedshandling været et Lykønskningstelegram
til Kong Umberto i Anledning af Passanantes mislykkede
Attentat. Nogen praktisk Forsoningspolitik skulde dette
dog ikke føre til. Frankrig truede med at bryde Konkor
datet og slaa ind paa en antivatikansk Politik, dersom Pave
stolen skulde udsone sig med de Dages stærkt antifranske
Italien.
Det har længe været kendt, at Crispi søgte Udsoning
med Vatikanet; fornylig har den kendte katolske Publicist,
Marquis, Senator di Crispolti, sikkert en af de bedste Kendere
af moderne Vatikanpolitik, i en Artikel i «Corriere deila Sera»
paavist, at allerede Depretis har forsøgt en saadan. Det
synes dog ikke herved at være kommet til mere indgaaende
Forhandlinger.
Crispi havde gennem sin Gudsøn Mgr. Carini, Søn af
den fra Garibaldis Tog kendte General, forholdsvis god For
bindelse med de pavelige Kredse, og synes gennem sine For
handlinger med Pavens Tillidsmænd at være naaet til Skitse-
319
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
