Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Bøgholm: Vatikanets Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vatikanets Politik.
rede som Patriark i Venezia havde han inspireret et kommu
nalt Samarbejde mellem Katolikker og liberal-konservative,
og som Pave havde han ringe Interesse for Arbejderpolitik.
Pius den Tiende saa kun én Opgave for Vatikanets Politik:
den ved enhver Lejlighed at hævde Kirkens Supremati over
Staten: «Kirken er,» sagde han i Encyclikaen Communium
Rerum, «fuldkommen, fuldkommen af Natur og fuldkommen
af Ret.» Ikke med Urette kaldtes denne Pave den store
Ortodoxe. Han tørnede voldsomt sammen med Regerings
magten i Anledning af den franske Statschef Loubets og
Udenrigsminister Delcassés Besøg i Roma i 1904 «hos den
der mod enhver Ret sidder inde med den verdslige Magt.»
Offentliggørelsen af den voldsomme Protest i «L’Humanité»
skulde ikke virke mildnende. Det er almindeligt kendt, at
det var katolske Ländes Statschefer forbudt at komme paa
Besøg til den italienske Konge. Hidtil havde kun Ferdinand
af Bulgarien vovet det, fornærmet over at Paven ikke havde
kunnet give sin Billigelse til Tronfølgeren Prins Boris’ Over
gang til den græsk-katolske Kirke. Seiv Kong Umbertos
Svoger Kong Carlos af Portugal havde maattet opgive at
besøge sin italienske Familje; naaet til Paris fik han at vide,
at de portugisiske Partier i saa Fald vilde gøre fælles Sag
med Republikanerne. Dette medførte flere Aars Afbrydelse
af den diplomatiske Forbindelse mellem Italien og Por
tugal.
Da ogsaa den meget katolske Fyrste af Monaco, der i
sin Tid, taknemlig over Ophævelsen af hans første Ægteskab
med Lady Mary Douglas-Hamilton, havde stillet sin Yacht
til Disposition for Paven og tilbudt ham Asyl i sit Fyrsten
dømme, om han skulde ønske at flygte, indfandt sig i Roma
til Besøg ved Kongehoffet, blev det klart, at Forbudet ikke
i Længden vilde kunne opretholdes. Det var dog først Pave
Benedikt den Femtende, der ophævede det.
Trods alt kom dog Pave Pius’ Pontifikat gennem hans
konservative Samfundsopfattelse til at betyde en Tilnærmelse
til den kongelige Regering. Paa et Tidspunkt, da der nære
des megen Frygt for extreme Venstrevalg, fik de italienske
Katolikker, i 1905, Tilladelse til at stemme ved politiske Valg;
og kort efter blev det de katolske Musikkorps tilladt at spille
den italienske Kongesang «Marcia Reale».
323
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
