Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Voss: Grev Arthur de Gobineau - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Voss.
folkevandringene. Her har Gobineau med hele sin sjæl hen
git sig i emnet. Om disse kapitler tilfældigvis ikke skulde
ha saa stor værdi som historie, er de ypperlige beviser paa Go
bineaus høie rang som stilist og dikter.
Naar Gobineau allerede i nogen og tredive aars alder
kunde trykke sin Essai sur I’inégalité, er det indlysende at
de meninger som der utvikles maa han ha næret siden sin
tidligste ungdom. Lægger man merke til, vil man ogsaa se
at der knapt er et eneste av hans arbeider hvor ikke hans
raceteori spiller ind; den ligger paa bunden av hele hans
skjønlitterære produktion.
Man vil, ved en samlet betraktning av Gobineaus forfat
terskap, oveihodet faa bekræftet, at hans raceteori er uløselig
sammenvævet med, ja helt ut er ett med hans sociale opfat
ning. Hvorfor elsket han vikingene og følte sig stolt ved at
stamme fra Ottar Jarl? Fordi vikingene var høvdingenaturer
og Ottar en fremragende høvding. Og hvorfor var han stolt
over at tilhøre den franske adel? Fordi denne adel, likesom
han seiv, nedstammet fra disse under folkevandringene og
vikingetogene indvandrede germanske høvdinger. Adelen, som
er identisk med krigerstanden, er det frankiske og nordiske
element i det franske folk, det franske samfunds høitragende
trær; bønder og borgere er den keltisk-latinske, med semi
tiske elementer opblandede underskog, som racemæssig set
er mindreværdig. Revolutionen var dette lavere elements,
desværre seirrike, oprør mot germanerne. Gobineau hatet
ikke Frankrike, men han hatet det demokrati som han alle
rede i sin journalisttid under Ludvig Filips borgerkongedømme
forstod definitivt hadde vundet frem til makten i Frankrike.
Derfor var Frankrikes tid forbi; fra nu av kunde det kun
gaa ned ad bakke med Frankrike. Derimot har Gobineau
ganske sikkert set med sympati paa den sociale organisation
i Tyskland og paa det preussiske junkervælde.
Dette forklarer hvorledes det er gaat til, at Gobineau er
blit plasert saa overordentlig høit av visse kredser i Tyskland.
Ikke bare er han, takket være sit raceverk, blit ophøiet til
«hovedet for den socialantropologiske skole» (Sc hema nn),
grundlæggeren altsaa av denne videnskap som har fundet
saa mange dyrkere, især i Tyskland, og hvis praktiske for
maal jo kort og godt var videnskapelig at bevise tyskernes
352
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
