Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ragnar Vogt: Nervøsitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nervøsitet.
som aanden i og over det hele. En sjælelig lidelse
eller for at bruke det synonyme uttryk sindslidelse — er
efter sit væsen en helhetslidelse, altsaa f. eks. ikke noget
halvsidig eller paa anden vis lokalt begrænset. En anden
sak er det, at det sjælelige kan yt re sig, gi sig tilkjende,
fremkalde virkninger hvorsomhelst i legemet, og der
er saaledes intet til hinder for, at ytringene midlertidig eller
for noget længere tid kan synes knyttet til bestemte deler og
derved imponere som lokale, f. eks. halvsidige lidelser. Men
det er kun tilsynelatende. Selve sindslidelsen og dens
sjælelige ytringsformer, eksempelvis nervøsiteten, er altid
noget centralt, der rammer vort væsen i dets
helhet.
Nervøsiteten er altsaa en sindslidelse, nøiere sagt et
symptom herav. Vi taler her med flid om lidelse og und
gaar ordet sykdom. Det siste begrep er likesom for haardt
eller bastant. Der gis kan vi si grovt talt og med for
behold to sorter av lidelser, de übeti n g e d e og de be
tingede. Med de u betingede tænker vi paa saadant som
kræft, tuberkulose, mavesaar, brukne ben, lammelse, etc., etc.
kort sagt paa forhold, da funktionene foregaar abnormt
siet og ret, betingelsesløst, seiv om man aldrig saa meget
søker at forenkle levesæt, miljø, det angrepne organs ar
beidsbyrde o. a. Ved de betingede lidelser er derimot alt
i orden, nåar blot visse vilkaar respekteres, visse grænser
ikke overskrides. Der gis fordøielsesorganer, som fungerer
tilfredsstillende paa diæt, men svikter ved regulær kost, hjerter
som strækker til paa flatjorden, men ikke klarer tindebestig
ninger menneskesind, som har selvtukt, nåar de ikke ut
sættes for spesielle fristelser m. m. m.
Ofte karakteriseres den samme forskjel som «o rg a n i sk»
og «funktionel», men det turde være mindre nøiaktig
sprog. Enhver funktion har sit organ eller sit organiske
grundlag, og «funktionel» betyr væsentlig kun det negative,
at man paa grund av ufuldkomne erkjendelsesmidier endnu
ikke kjender organet respektive den organiske forandring.
Hovedsaken er at visse lidelser er relativt overmæktige
og unddrar sig vort herredømme, mens andre kommer og
gaar, opstaar og forsvinder i kraft av mere tilgjængelige, mere
kontrolerbare vilkaar eller omstændigheter. Dette er en noksaa
391
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
