Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Hoffstad: Jernbanenes konkurranse med bilene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rutebilkommissionens betænkning. Kjøbenhavn 1926.
Jernbanenes konkurranse med bilene.
er stanset. Man tør sikkerlig regne med ny, sterk fremgang i
de ovenanførte bil-data ogsaa for 1927.
Nu er stagnationen i jernbanebygningen et internationalt
fenomen. I de fleste kulturland har man paa byggepro
grammet anlæg av jernbaner, som man ikke længer tør gaa
igang med. Saaledes indstiller en nedsat dansk kommission
paa at man «kan tilraade, at der av behandlede 40 baner an
lægges 3 under visse betingelser. Man fraraader, at 3 bane
anlæg fremmes for tiden, mens man under alle omstændig
heter fraraader anlægget av 33 baner».1 Kommissionen frem
hæver at den væsentligste aarsak til at den er kommet til
dette resultat er den at Danmarks jernbanenet «har i det
væsentligste naadd den økonomisk forsvarlige grænse». Hvis
man lægger hovedvekten paa de tre siste ord, kan sikkerlig
denne betraktning ogsaa gjælde den norske jernbanebygning.
De færreste av vore baneprojekter vil kunne gi overskudd.
Vor jernbanebygning har imidlertid ogsaa andre maal, og da
maa det uten videre indrømmes at vort jernbanenet endnu
ikke ikke har naadd den grænse det bør ha. lallefald ikke
saa længe Sørlandsbanen og kanske ogsaa Nordlandsbanen
er ferdigbygget og saa længe viktige landsdeler er yderst fattig
utstyrt med kommunikationsmidler.
De økonomiske resultater av jernbanenes drift er stadig
blit værre. For driftsaaret 1924—25 var overskuddet endnu
saa høit som 9 697 000 kr. Allerede i det paafølgende aar
sank dette overskudd til 4184 000 kr., og efter de foreløbige
opgaver over siste driftsaar blir der et underskudd paa hele
11 å 13 mill. kr. Ved bedømmelsen av disse tal maa man ta hen
syn til at der ikke er beregnet renter av anlægskapitalen og
heller ikke amortisation. Regner man 5 pet. renter vil det
ovenfor nævnte overskudd paa 9,7 millioner reduseres til et
underskudd paa 23,3 mill. kr. Paa samme maate blir under
skuddet for terminen 1925—26 hele 29,9 mill. kr. Det kan
anføres at de danske baner er gaat over til denne mere reelle
budgetteringsmaate og har indført nye avskrivnings- og for
rentningsregler, hvorefter driftsaaret 1925—26 bragte en for
værring fra minus 91100 kr. til minus 29157 000 kr-
Det lar sig selvsagt ikke avgjøre hvor meget av denne
forværring av de norske jernbaners driftsresultater skyldes
447
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
