Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brochmann: Retningslinjer i naturvidenskap og teknik i den første fjerdedel av det 20de aarhundre - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Retningslinjer i naturvidenskap og teknik i første fjerdedel av 20de aarh.
geise til det praktiske liv, ved sammen med Sam. Eyde at
anlægge den første lysbueovn til fremstilling av kvælstoffor
bindelser av atmosfærisk luft.
Disse eksempler kan, som alle vil vite, forfleres, men det
vilde, i en artikkel som denne, hvor vi ikke kan komme
nærmere ind paa enkellhetene, nærmest arte sig som en tør
opramsning av kjendte fakta. Selvfølgelig kan man altid
nævne et stort antal videnskapsmænd som inden et givet
tidsrum fremkommer med epokegjørende opdagelser, men
det merkelige ved disse som her er nævnt og mange flere
til fra samme tidsrum, er det at de bryter de gamle retnings
linjer og aapner nye, helt uanede veier for den naturviden
skapelige forskning og erkjendelse.
Naturvidenskapen har to hovedbetydninger for verdens
kulturen, den rent erkjendelsesmæssige og den praktisk
tekniske. Det er i de fleste tilfælder helt umulig at avgjøre i
hvilken henseende en ny naturvidenskapelig opdagelse har
størst betydning. Det som paa et givet tidspunkt kun har
erkjendelsesteoretisk interesse, kan faa eller mange aar senere
danne grundlaget for mæktige nyerobringer paa det tekniske
omraade. Mellem fysikerne paa den ene side og ingeniø
rene paa den anden, arbeider opfinderne, hvis opgave
det er at vise hvilke praktiske muligheter nyerobringene paa
fysikkens eller andre naturvidenskapers omraade indebærer,
slik at ingeniøren kan ta fat paa at organisere fabrikationen.
Det er karakteristisk for den nye tid dette at avstanden fra
videnskapsmandens laboratorium til ingeniørens tegnebret er
blit mindre og mindre. Verdens største og mest velutstyrte
fysiske, kemiske og elektriske laboratorier tinder vi ikke
længer ved universitetene, men ved de tekniske høiskoler og
de store verdensfirmaers fabrikker.
Typisk for en slik utvikling, fra en rent teoretisk forsk
ning til teknisk utformning, er den «traadløses» historie.
Dens dominerende plass i vort aarhundres kulturbillede
skal vi komme tilbake til senere, men i denne sammenhæng
vil vi mindes at det var netop ved aarhundreskiftet at
skridtet fra laboratorieforsøk og teori for elektromagnetiske
svingninger til praktisk radiotelegrafi blev gjort, idet opfin
deren Marco ni fattet de praktiske konsekvenser av fysike
ren Hertz s og andres teoretiske arbeider. Unddrat fra
475
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
