Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brochmann: Retningslinjer i naturvidenskap og teknik i den første fjerdedel av det 20de aarhundre - VII - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIII.
Georg Brochmann.
Men tross disse hjælpemidler naturvidenskapen og teknikken
har git lægevidenskapen, vil vel de fleste læger beskylde
teknikken for at ha ødelagt folkehelsen, og det kan være
sandt nok for mange tings vedkommende. Ingen vil vel
saaledes si at bilen, dens mange glimrende egenskaper ufor
talt, er gagnlig for folkets helse og nervekraft. Dog, dette
er vrangsidene. Ingeniøren har i det 20de aarhundre utført
et mæktig arbeide for folkehelsen ved anlæg av drikkevands
forsyning, kloakker o. s. v. og ved en forbedret byggeteknik.
De spredte punkter jeg nu har faat anledning til at be
røre i denne artikkel gir selvfølgelig intet samlet billede av
naturvidenskapens og teknikkens utvikling i det 20de aar
hundre, men de turde muligens være tilstrekkelig til at jeg
paa grundlag av dem kan antyde hvad jeg mener er det
karakteristiske ved retningslinjene.
Hvad naturvidenskapen angaar, vil der altid være en
faseforskyvning tilstede mellem dens betydning for vor er
kjendelse og for teknikken. Vi ser da ogsaa at der allerede
paa den nye naturvidenskaps grundlag har dannet sig filoso
fiske retninger, karakteristiske for tiden, mens dens virknin
ger paa teknikkens feiter endnu ikke har rukket at gjøre sig
helt ut gjældende. For en ikke-fagfilosof synes det under
tiden som de «nye» retninger inden naturvidenskapen til
lægges konsekvenser som ikke er berettigede. Naar f. eks.
Kristian Schjelderup i sin doktoravhandling (side 83)
skriver: «For profeten, som for Gud, ophæves i visions
øieblikket den relative forskjel mellem nutid og fremtid:
Han ser «nu» det andre vil se «senere»,» saa vilde den
matematisk-naturvidenskapelige opponent være fuldt beretti
get til at spørre: «Med hvilken hastighet maa en profet,
som ser 200 aar ind i fremtiden bevæge sig, og hvor tyk vil
en middels profet bli i visionsøieblikket?» Er en filosof
berettiget til at la naturvidenskapelige teorier anvendes paa
det helt aandelige omraade, saa maa det være tillått for en
naturvidenskapsmand at slutte tilbake, og faa eksemplene
talmæssig belyst.
Ingeniøren, teknikkens mand, ser anderledes paa den
494
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
