Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Axel Otto Normann: Fransk teater efter krigen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRANSK TEATER EFTER KRIGEN
Teatret staar föran en ny epoke. En förnyelse, som en
gang tør bli regnet til de store aandelige gjennembrudd.
Bevægelsen tar sig forskjellig ut i de forskjellige land, selv
om man efterhaanden kan skjelne visse fællestræk. Förnyel
sen synes at gi sig de brutaleste uttryk i Rusland. De fine
ste og mest nyanserte i Frankrike. Selv der har den ikke
fundet sin endelige form.
Den har ikke fundet sin endelige form; men de stadige
forsøk har øvet en saa sterk almindelig indflydelse at det er
foregaat en fuldstændig omvæltning i fransk teater i de siste
femten aar. Saa fuldstændig er omvæltningen, at den hol
landske realisme og Det Kongelige Teaters halvklassicisme
under de internationale gjestespil i Paris virket paa franske
teaterinteresserte som halvt glemte gjengangere fra en svun
den tid. Allikevel kan kunstturister fra nordiske land, hvor
teatret ligger aar tilbake i utvikling, fortælle, at de heller ikke
i Paris finder noget nyt. Förklaringen er meget enkel. De
ser ikke teaterutviklingen i sammenhæng. De venter at føle
revolutionen som et næveslag. De dømmer efter spredte
forestillinger, som kanske ikke engang er riktig gode.
Förnyelsens utvendige resultater er desuten større end
de indre ogsaa i Frankrike. Iscenesætterne har naadd
længer end dikterne som søker og søker.
Efterkrigstiden er i Frankrike rik paa dramatiske talenter.
Saa rik, at den er blit sammenlignet med Elisabethtiden i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
