Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Skoledagene i Aarene 1828 til 1834. Av stortingspresident Kildals erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Skoledagene.
der et Foredrag, men dette syslede med den Døde, og hvad
vi skyldte hans Minde, og faldt saaledes mere ind under
moralske Formaningstaler. Indtil den nye Rektor blev an
sat, var det Skolens Sag at holde Gutterne til Kirkegang.
Hver 3die Søndag havde enhver at frem møde ved Formid
dagstjenesten, og var der forbeholdt Latinskolen 3 Bænke
oppe ved Korsgången i Vor Frelsers Kirke ligeoverfor Præ
dikestolen. En Lærer afgav ogsaa Møde, og Udebliven fra
Kirketjenesten betragtedes som Skoleforsømmelse. Forunder
lig nok var det ikke paalagt os at medbringe Salmebøger,
saa at man kunde være ganske udenfor Salmesangen. Ligesaa
sikkert, som man kunde gjøre Regning paa at see Skolegut
terne i deres Kirkestol, kunde man være vis paa at finde
flere alderstegne Kvinder i den skraas overfor liggende Sloi
under Prædikestolene. Det var Lemmerne af Fattigstuerne,
som der havde Plads, og de tiltrak sig Gutternes særlige Op
mærksomhed, ikke blot ved Brugen af de dengang sjeldne
Næsebriller, men ogsaa ved deres Antræk, nemlig Halve-Kaaber
uden Ærmer oftere af en afstikkende Kulør, som t. ex. Rød
og undertiden med en Skindbræm om. Uden at vexle et
Ord med dem, befandt dog Gutterne sig i en stiltiende For
staaelse med dem som Følge af at man søndagligen mødtes
Men de gamle Kvinder fik vistnok see mange vexlende Gene
rationer af Unge i Skolestolen, medens man fra denne i Regien
saa de samme alderstegne Skikkelser. Jeg har nu ikke nogen
klar Erindring om, hvorledes Christianias daværende Præster
stillede sig for vor Opfatning. Jeg erindrer fra disse Dage
Wexels’s Person, hans Optræden holdt sig uforandret den
hele Tid, hvori han virkede som Præst i Christiania. Uden
Deklamation og uden Gestikulation foredrog han med danskt
Tonefald sine Prædikener efter Papiret, medens alles Opfat
ning var den, at theologisk Lærdom forenet med uskrømtet
Tro dannede Grundtrækkene i hans Personlighed. Skole
gutterne fra den Tid kunne paa særlig Maade tilegne sig de
Strofer hvormed han ledsagede Udgivelsen af Postillen.
Menighed, for hvem jeg stod
Ofte i de svundne Dage
Vidnende om Kristi Blod
Og Guds Svar paa Sjælens Klage!
631
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
