Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Skoledagene i Aarene 1828 til 1834. Av stortingspresident Kildals erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Skoledagene.
Middelalderen og et kort Stykke ind i den nyere Tid. Lære
bøgerne vare meget omfangsrige. Fremstilling og Sprog var
imidlertid saadan, at man med stor Lethed kunde lære efter
disse Bøger. Der gaves ret anseelige Lektier, uden at man
derved blev overvældet. Men nåar man slåp Lassens Lære
bøger, tog man fat paa Kofoeds Verdenshistorie, for deraf at
lære den nyere Historie. Overgangen var dog alt andet end
behagelig, saasom denne Verdenshistorie förekom os i høi
Grad kjedelig. Vi vare derfor særdeles tilfredse med, at vi
slåp at fordøie den længere end til den franske Revolution,
som det hed, fordi denne og hvad deretter fulgte ikke var
nogen sund Læsning for os Gutter. Om det sidste Afsnit at
den nyeste Historie, fik vi saaledes ingen Besked under vor
Skolegang; thi Kofoed var altfor tør, til at Nogen utvungen
skulde have givet sig i Færd med den. Naar vi kom til
Geografien og der fandt anmærket ved de enkelte Steder den
franske Hærs Seiervindinger eller Slag, savnede vi ganske
Sammenhængen.
Den nordiske Historie, og navnlig Norges kom fra den
Tid. A. Faye’s Norges Historie blev udgivet i et ganske nyt
og forandret Forhold. Om den som Lærebog besad af
gjorte Fortrin, tør jeg ei bedømme. Men den øvede en ganske
usædvanlig Tiltrækning over os. Hvad der laa paa Bunden
var øiensynligen at det gjaldt Fædrenestavnen. Derfor val
det os en Glæde at lære Norges Historie saa godt og fuld
stændigt som muligt, og hvor vi fik Adgang til at benytte
Snorre Sturlesons Kongesagaer skete det med stor Interesse,
hvortil en af Lærerne gav en væsentlig Impuls ved at for
tælle os efter Sagaerne og kræve Gjengivelse deraf Jacob
Aalls Oversættelse af Sagaerne var endnu ikke udkommen, og
der vare faa Exemplarer af Clausøns Oversættelse at over
komme.
Literaturhistorie var saa godt som os aldeles fremmed.
De for Norsk bestemte Timer udfyldte vi med at faa gjennem
gaaet skriftlige Udarbeidelser, med Oplæsning, samt den før
omtalte Grammatik af L. Nissen. Der lagdes ikke nogen
særdeles Vægt paa Oplæsningen, hvorimod man skulde dekla
mere et eller andet Digt. Vi benyttede K. L. Rahbeks Læse
bog, hvor der gjengaves overveiende danske Forfattere. Deri
var dog, erindrer jeg, enkelte Digte af J. H. Wessel, Pram,
635
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
