Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Skoledagene i Aarene 1828 til 1834. Av stortingspresident Kildals erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Skoledagene.
faldt ind under Sommerferierne, saa at jeg ikke kan erindre
at den egentlig sysselsatte vore Meddelelser og Tankeudvex
linger i nogen stærk Grad. Derimod trak den polske Op
stand ganske anderledes. Der var en i vor Midte, som havde
Adgang til at see de udenlandske Aviser strax ved deres An
komst, og han var altid vis paa at kunne samle en lyttende
Skare om sig, nåar han kunde give nye Efterretninger. Den
polske Frihedskamp gik over for flere at blive en formelig
Hjertesag. Med Taarer læstes Efterretningen om at Alt var
knust og slaaet ned.
Med de hjemlige Begivenheder ved Universitetet og i Poli
tikken holdt vi os ogsaa å jour. Navnet Schweigaard blev i
1828 strax kjendt for os Alle, jeg mindes, at jeg paahørte en
Disput blandt de ældre Disciple, om det var rigtigt som han
havde gjort det, i latinsk Stil at sætte en Sætning i Konjunk
tiv. Fremdeles kan jeg erindre, at i 1830 knyttede strax dette
Aars 2 Præceterister Thistedal og Chr. Birch-Reichenwald
vor Interesse til sig. Professor Rudolf Keysers Islands
reise laa længere tilbage i Tiden. Men da han efter Hjem
komsten var sysselsat med at ordne Udbyttet af Reisen, og
navnlig da han nogle Aar efter udnævntes til Universitets
lærer i Historie, tog han hele vor Opmærksomhed i Beslag.
Som et udvortes Tegn herpaa blottedes strax Hovederne, nåar
vi mødte ham eller andre anseete Universitets-Lærere. Pro
fessor Hersleb var saaledes en flittig Spadsergjænger nede
paa Bryggerne, og han var sikker paa Gutternes Reverents;
hans Blik og Personlighed var ellers saa strengt, at man
næsten havde en Trang til at vige til Siden ved Mødet.
Paa det politiske Omraade var paa de Tider, næst 4de
November Sagen i Strömbergs Theater og Torveslaget, det
store Spørgsmaal at modstaa de befrygtede Amalgamations-
Tendentser. Naar vi Gutter stillede Spørgsmaal om en Per
sons politiske Standpunkt, skete det under den staaende Form,
om han var «Svensker». Dermed vilde vi have afgjort ethvert
Tvivlsmaal om, hvorledes Vedkommende skulde rangeres.
Det turde nok ogsaa hænde, at nåar vi indbyrdes bleve uenige,
og det, der handledes om, havde noget politisk Anstrøg, fik
man istedetfor Argumenter døie Tiltalen «Du er en Svenske!»
Vi vare ikke fremmede for Storthings-Galleriet, navnlig i
Aaret 1833. Man skulde ide Aar være forsynet med Adgangs-
638
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
