Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Beyer: Sigurd Høst: Ibsens diktning og Ibsen selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigurd Høst: Ibsens diktning og Ibsen seiv.
den til, er slutten dog ikke. For det første er det høist uvisst
om ikke Knappestøperen tilslut kommer til at hente Peer.
For det andet er Peers «frelse» ikke antydet bare derved at
han har «levet som eventyrprins i Solveigs minde og gjort
hendes liv rikt», men først og fremst derved at han for første
gang gaar tvers igjennem og seirer over Bøigen.
I Høsts undervurdering av Ibsens tanke paa kaldet maa
en søke grundsvakheten i hans bok. Allerede «Catilina» be
gynder med de ord: «Jeg maa! Jeg maa; saa byder mig en
stemme i sjælens dyb». Men særlig fra «Paa Vidderne»
gjennem «Kærlighedens Komedie», «Kongsemnerne», «Brand»,
«Peer Gynt» overalt ligger kaldstanken paa bunden, indtil
den antar verdenshistoriske dimensioner i «Keiser og Gali
læer». Men Høst betoner den bare under omtalen av «Kongs
emnerne» og verdensdramaet. Dermed hænger det igien sam
men at han ikke har øie for den kamp som har raset i Ib
sens sjæl mellem borgeren, artisten og stridsmanden. Han
viser nok at Ibsen har prøvet at løsrive sig fra det artistiske
livssyn fra Brand av, og han gir en ypperlig skildring av
spaltningen mellem daad og drøm. Men han tror at «Kær
lighedens Komedie» og «Paa Vidderne» væsentlig er
dikterens kamp mot hjemmet og minderne for at naa frem
til et artistisk syn. Nei, mindedyrkelsen er netop uttryk for det
artistiske, og den vil Ibsen befri sig fra, ikke for at bli nogen
borgerlig hjemmets dikter trods Guldstad men for no
get tredje som hverken er borgerlig eller artistisk, men sna
rere av religiøs art: kaldet, den livsopgave han uryggelig
vet at Gud har lagt paa ham.
Fordi han ikke har været opmerksom paa den kamp i
dikterens sjæl som netop er omtalt, men først ser den fra
«Brand» av, har Høst heller ikke set den dype sammenhæng
mellem «Kærlighedens Komedie» og «Brand», den Ibsen seiv
har pekt paa i brev til Hegel av 22de august 1866: «Kær
lighedens Komedie» kan betragtessom en forløber for «Brand».
La os se litt paa denne sammenhæng: «Kærlighedens
Komedie» er et anklageskrift mot spissborgersamfundet, den
konventionelle opfatning av kjærligheten i forlovelse og ekte
skap, den borgerlige løgn. Forsaavidt har dikteren Falk Ibsens
sympati. Men Falk representerer samtidig kunstneregoismen :
645
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
