Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Bøgholm: Middelhavsproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K. Bøgholm.
at Rizerta ligger ganske kort fra det gamle Karthago. I Virke
ligheden har dog det italienske Søforsvars Nyordning i ret
høj Grad afvendt den tunesiske Fare, og Middelhavsforholdene
laa da ogsaa i Oldtiden ganske anderledes end idag.
Det vakle for et Par Aar siden stor Opsigt, at det meget
udbredte Giornale d ’ 1 1 ali a, Sonninos og Salandras gamle
Organ, der lededes med megen journalistisk Dygtighed af
Vetturi, sendte en kendt Medarbejder til Catalonien for at
studere det catalanske Spørgsmaal, og da navnlig undersøge,
hvorvidt Oprettelsen af et uafhængigt Catalonien, som man
dengang troede nærtforestaaende, vilde frembyde Mulighed for
en Alliance tværs over Middelhavet, strategisk knyttet til de
baleariske Øer og Sardinien. Dette vilde naturligvis under
givne Forhold kunne have betydet en yderst real Trusel imod
Frankrigs Forbindelse med Nordafrika. En spansk-italiensk
Alliance trues dog i Øjeblikket sømilitært fra Korsika, ogjeg
ser iøvrigt ingensomhelst Grund til at formode italienske An
grebslysler overfor Frankrig.
Der kan efter min Mening ikke være Tvivl om, at Italiens
Regeringschef, der sentimentalt altid har været ret franskt
indstillet, ønsker Ententen med Frankrig. Kim maa man
derved gøre sig klart, at ingen italiensk Regering vil kunne
føre en anden Politik end den demografiske Nødvendigheds.
I Retragtning af, at netop Mussolini ligeop til sin Rege
ringsdannelse støttede sig paa de Elementer i Nationen,
der ikke ugerne havde set et militært Opgør med Sydslavis
men, maa hans Politik, hvor meget den saa end er krigsbe
redt, karakteriseres som en besindig Realpolitik. Den .er
paa Grund af Tiranapagten, der har forhindret det samlede
Ralkan under Reograds Ledelse, blevet kaldt en Krigspolitik,
men det glemmes derved, at Italien politisk har en Art Man
dat over Landet fra den Tid, Giolitti lod de italienske Tropper
rømme det, og at Albanien strategisk spiller samme Rolle for
Italien som Relgien for England eller Rhinegnene for Frank
rig. Italiens Ralkanpolitik tilsigter ingen territoriale Erhver
velser udover Tiranapagtens Rækkevidde. Den er at definere
som en Modstandspolitik, rettet imod hvad en tchechisk Poli
tiker engang kaldte den samlede Slavisme fra Danzig, Praha
og Spalato til Sortehavet. Deri mødes den med England og
deri adskiller den sig fra Rerthelots Politik.
134
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
