Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Hamlets Skygge - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jørgen Bukdahl.
Krisetider føler de nordiske Riger, al Fællesskabet i Udsprin
get ogsaa binder dem sammen under Hverdagens Forskellig
heder. Frænde er ofte Frænde værst i Fredstider, men i Uros
tider søger de alligevel sammen. Trods modstridende Tegn
paa Politikens og Litteraturens Himmel staar alligevel de
nordiske Riger i Dag hinanden nærmere end nogensinde.
Og netop fordi der er en voksende Følelse af hvori Forskel
lighederne stikker. Jo mere særegent dansk, norsk og svensk
de tre Lande føler sig, jo nærmere kommer de hinanden.
Det er dette, der sker i disse Aar. Misforstaaelserne ryddes
væk, Folkenes Profiler træder frem, her er Norden, en levende
Enhed gennem Forskellighedernes Sammenspil.
Retningen indad for at finde Fodfæste ved Mødet med
Nationens Historie som Aandsvirkelighed er jo ikke alene et
dansk Fænomen. Det er en fælleseuropæisk Bevægelse, seiv
om den er typisk germansk. Det germanske Gemyt er altid
farligt stillet i Krisetider, netop fordi det er saa mangespun
det, det kan lettere smuldre til Passivitet, til Hamlets triste
Leg. Jeg ved godt, at man kan komme paa Vidderne med
Racesnak, men noget er der alligevel om det, Tidens Tegn,
værd at agte paa. Se den slaviske og romanske Race, hvor
hurtigt den brød igennem til Aktivitet : Kommunismen i Rus
land, Fascismen i Italien. Racer uden mange Hæmninger og For
behold. Trods Dostojewski vil jeg alligevel paastaa, at der i
de nævnte Folk er kortere Vej fra Beslutning og til Hand
ling end hos Germanerne. Hos dem er der politisk i Øje
blikket den lange ofte hæmmende parlamentariske Omvej.
Derfor er Moskwa og Rom en Fare, maaske egentlig mere
psykisk end politisk. Kommunismen og Fascismen angriber
selve vor Gothiks raison détre.
Denne Retning indad som et fælleseuropæisk Træk gaar
i Regelen litterært over Folkelivsskildringen. Og vil man
Jægge nogen Vægt derpaa er det ogsaa et Tidens Tegn at
Olav Duun var indstillet til Nobelprisen og at Reymont og
Grazia Deledda fik den. Fælles for disse tre Forfattere er
Udredningen af national Særegenhed, ved Kunstens besynder
lige Magi er dette netop blevet det almengyldige i deres Bøger.
Nu er denne Retning indad imidlertid kun en Side af Kul
turlivet, seiv om det er den mest typiske, men den er kun
værdifuld i samme Øjeblik den höides i Balance af den Fri-
388
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
