Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Hamlets Skygge - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hamlets Skygge.
fundet endnu, men Sjælstilstanden er der, det nye Forhold
mellem Sindet og saa den Sammenhæng det er fremgaaet af
og den Tryghedsfølelse ved at indarbejde denne Sammen
hæng i Bevidstheden. Gamle Tankerækker blev brudt og nye
sat i Gang. Columbus’ Opdagelse af Amerika var en sjælelig
Rystelse. Seiv den kosmiske Følelse blev en anden. Uro var
der paa alle Kanter. Menneskeheden var igen kastet paa
Emigration. Især gik denne Uro dybt i den gothiske Stamme.
Shakespeare fangede den i «Hamlet», der grunder sig til Døde
over sit eget Sinds Sammensathed. At være eller ikke være,
det var en Replik, man i Reformationsaarhundredet salte
Eksistensen ind paa. Allerede Durer aner at en Tid er løbet
træt og at en ny er ved at bryde igennem, i «Melancolica»
tegner han jo ikke alene Trætheden over alle de middel
alderlige Systemers Abracadabra men ogsaa selve Leden ved
den evige menneskelige Søgen efter en Mening, nåar dog
Apokalypsens tre Ryttere, der varsler Krig og Død og Sult,
tramper den ihjel eller Michel Angelo, der gennem
al klassisk Paavirkning klarere end nogen fanger selve denne
Emigrations fortærende Uro, hugger sig frem til den i Mar
mor, maler sig ind til den i sine Lærreder og Fresker, hans
Sjæl er som et Krater med ulmende Syner, men gennem al
hans Produktion gaar denne Angst for at Visionen skal dø
paa den farlige Vej fra Øjet og til Penselspidsen, Angsten for
at selve Opgavens Vælde skal stjæle Energien fra ham, det
nye avlende Sind, en ny tragisk Menneskeforstaaelse og sam
tidig Kampen mod al hæmmende Antik, han brød sammen,
Torsoens geniale Mester, eller Cervantes, der fortættede denne
Verdensuro til Ironi i Romanen om Don Quijote, saa Skyg
gerne fra denne magre Ridder og hans listige Følgesvend
faldt ned gennem fire Aarhundreder, denne evige Roman ikke
alene om Begejstringens Tragedie, men ogsaa om Fantastens
Skæbne, Romanen om den indre ideale Verden, der ideligt for
veksles og støder sammen med en ydre urokkelig og virkelig.
Anders Sørensen Vedel maa ses paa Baggrund af de
Sjælstilstande disse Mænd betegner. Det samme skete i ham
(han døde 1616). Her er ikke tale om Paavirkning. Renais
sancen er ingen Strömning, men en Fuldbyrdelse af en indre
Vækst, der bryder igennem, forløses fra en Tid der gaar under,
Renaissancen betyder ikke alene en ny Sindssammenhæng,
393
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
